Kom med bag scenen og hør unikke historier fra kunstverdenen, når Copenhagen Contemporarys direktør og kurator bag udstillingen, Marie Laurberg, fortæller om tankerne bag udstillingens tilblivelse og samarbejdet med kunstnerne.
Soft Robots samler en række markante samtidskunstenere, der arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, biologi og eksistens. Gennem skulptur, installation, video og lys undersøger værkerne, hvordan teknologi ikke blot kan kopiere det menneskelige, men formes som noget sanseligt, følsomt og levende.
Udstillingen viser, hvordan kunsten kan åbne nye forståelser af det teknologiske som en del af vores væren i verden.
Efter omvisningen fortæller bestyrelsesformand, Erik Jacobsen, om CC’s historie og fremtid på Refshaleøen over et glas vin.
Der er en deltagerbetaling på 115 kr., der dækker entré med grupperabat. Beløbet indbetales til Djøf. MobilePay-nummer oplyses på dagen.