Gå til hovedindhold
Arrangement

Valgaften med venner

1 dag

Den 24. marts er der folketingsvalg, og det skal fejres. Vær med, når vi, sammen med Politiken, fejrer demokratiet. Valget livestreames, og der vil være forskellige indslag undervejs.

Hvem kan deltage?
Kun for medlemmer af Djøf
Pris
0 kr.
Varighed

1 dag

19.30-01.00

Øv, du kom for sent

Dette arrangement er overstået, og vi har på nuværende tidspunkt ikke planlagt flere af dem. I vores kalender kan du se alle aktuelle aktiviteter.

Se alle aktiviteter

Om arrangementet

Stemmeboksen kalder, og vi inviterer til byens mest upartiske valgaften. Fordi ingen behøver at være demokratiske alene.

Arrangementet er skabt i samarbejde med Politiken, hvor du kan købe billet til arrangementet, hvis du ikke er medlem af Djøf. Læs mere her.

Valgaftenen er til alle jer, der mangler et sted at markere folketingsvalget. Du behøver ikke samle dine venner i en lille lejlighed i Nordvest, for vi slår dørene op til en af byens største valgaftener, hvor vi samles om noget af det allerfineste, vi har: demokratiet.

Hvem vandt valget ? (TikTok-udgaven)

Mens vi venter på optællingen af danskernes stemmer, kigger vi tilbage på tre ugers intens valgkamp. Vores helt særlige og kloge panel har nærstuderet de folkevalgtes sociale medier og kommer med deres bud på højdepunkter, lows og genistreger fra valgkampen anno 2026. Oplev Mette Skammertiz, der står bag MEME-profilen 'skammekrogen' og Sebastian Kanani fra Radio IIIIs 'Langt fra Løgnen'.

Quiz hen over midten

Det har været fire både vilde og utroligt udramatiske politiske år i selskab med Mette, Lars, Troels og resten af midterregeringen. Men hvor godt har du egentlig styr på din S, V og M? Vi inviterer til quiz hen over midten, hvor du kan slå dine venner, blive klogere og/eller vinde en præmie, som alle kan li'. 

Noget på hjerte

Vi har inviteret forskellige, stærke stemmer ind for at give en kort visionær tale om fremtiden (hvis man savnede sådan nogle i valgkampen). 

Besøg fra redaktionen

I løbet af aftenen får vi leveret friske, politiske nyheder direkte på scenen fra de journalister, der er med til at dække valget. 

Og meget mere 

Måske vi også får besøg af en politiker eller to for at høre, hvad de vil bruge magten til – skulle de være så heldige at få den.

Programmet er under udarbejdelse, og vi opdaterer siden her løbende, men du kan allerede nu sikre din billet.

Der er tjek ind i døren fra kl. 19.30, og vi starter 20.05 og lukker og slukker med at se partilederrunden.

Johanne Lerhard

Politiken

Hvem møder du?

Johanne Lerhard

Politiken

Johanne er kulturjournalist hos Politiken og tidligere kulturredaktør på Soundvenue.

Laura Jónasdóttir

Hvem møder du?

Laura Jónasdóttir

Laura er journalist hos Politiken og tidligere redaktør for unge, studieliv og karrierestart.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
24. marts 2026, 19.30
Hvor foregår det?
Pressen, Politikens Hus
Vester Voldgade 33, Porten
1552 København V
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
24. marts 2026, 12.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Marianne Klarskov Nielsen
mkn@djoef.dk
33 95 99 72
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?