Tilregnelighed i straffesager

Tilregnelighed i straffesager – hvor går grænsen for straffrihed efter § 16?

Dansk Kriminalistforening ser på, hvordan domstole og fagfolk vurderer tilregnelighed. Efter straffelovens § 16 straffes man ikke, hvis man på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom eller mental retardering (psykisk udviklingshæmning).

Cheflæge, ph.d. Dorte Sestoft fra Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, gennemgår, hvordan en mentalundersøgelse belyser sigtedes psykiske tilstand på gerningstidspunktet og risikoen for fremtidig ligeartet kriminalitet. Her er §§ 16, 68 og 69 centrale.

Mentalerklæringen vurderer, om den psykiske tilstand falder under § 16 eller § 69, men selve spørgsmålet om u/tilregnelighed er en juridisk vurdering.

Oplægget viser den praksis, der bruges i konklusioner fra mentalobservationer og lægger op til at tydeliggøre fremover, at mentalerklæringen kun udgør en del af præmisserne for den endelige juridiske vurdering af utilregnelighed og dermed straffrihed.

Vurderingen af, om en person er sindssyg med videre, er lægelig. Det er ikke det samme som at tage stilling til, om tiltalte var utilregnelig som følge af sindssygdommen.

En repræsentant for Anklagemyndigheden sætter derefter fokus på den juridiske vurdering: Er der den nødvendige forbindelse mellem sindssygdommen og den strafbare handling, så tiltalte kan anses for utilregnelig. Hvis tiltalte – på trods af sindssygdom med videre – var tilregnelig på gerningstidspunktet, kan retten idømme almindelig straf.

Oplægget peger på de overvejelser, anklagemyndigheden bør gøre ved vurderingen af utilregnelighed.