På dette webinar får du indblik i, hvad en erfaren leder som mentor kan give dig – og hvornår det giver mening at få én. Mentorsamtaler er en stærk genvej til ledelsesudvikling.
- Overvejer du at gå ledervejen?
- Står du i dit første lederjob og skal finde dine ben?
- Savner du en fortrolig sparringspartner i lederrollen?
Et mentorforløb giver dig faglig og neutral sparring. I kender ikke hinanden i forvejen og arbejder ikke samme sted, og derfor kan samtalerne foregå med fuld åbenhed og ærlighed. Din mentor bruger sin erfaring til at støtte dig i at lykkes i dit lederliv. Du kan fx bruge mentorsamtalerne til at vende dilemmaer, konflikter, svære samtaler og usikkerhed i rollen.
Det sker på webinaret:
- Vi fortæller om rammerne for mentorprogrammet.
- Du møder en tidligere mentee, som deler sine erfaringer og sit udbytte af forløbet.
- Du møder en leder og mentor, som giver sit perspektiv på, hvad du kan forvente af en mentor – og hvad mentoren forventer af dig.
- Du får at vide, hvordan du kommer i gang, og vælger en mentor på mentorplatformen.
- Du kan stille skriftlige spørgsmål undervejs. Det er helt i orden at være anonym.
Du får mest ud af webinaret, hvis du på forhånd har læst om mentorordningen.
Du vælger selv din mentor
Mentorprogrammet giver dig adgang til mange spændende lederprofiler. Du skriver, hvad du søger i en mentor, og hvad du gerne vil have ud af forløbet. Derefter kan du selv vælge den mentor, som matcher dine behov og ønsker.
Om Djøfs mentorprogram
Mentorprogrammet har eksisteret i over 20 år. Mere end 350 frivillige mentorer stiller deres erfaringer til rådighed – fra det første job efter studiet til seniorroller.
Du skal være medlem af Djøf for at få en ledermentor: Læs mere om mentorordningen.
Det siger medlemmerne, der har haft en ledermentor
Ny leder: "Forløbet var i høj grad med til, at min første tid som leder midt i en forandringsproces lykkedes så godt, som det gjorde."
Leder: "Min mentor har erfaring med mange forskellige ledelsesproblematikker og formåede at sætte sig ind i min situation. Jeg fik en personlige sparring, som jeg både har kunne bruge i konkrete arbejdssituationer og til at forme mig selv som leder på den længere bane."
Leder: "Jeg havde en fænomenal mentor, der formåede at udfordre og sætte refleksioner i gang. Ordningen er en unik mulighed for at blive klogere på sig selv og vokse i fællesskab med en erfaren leder."
Leder: "Det har været utroligt givende at vende min ledelse med en erfaren mentor udefra. Jeg fik både nye indsigter og konkrete redskaber til de udfordringer, jeg stod i. Vi valgte at fortsætte mentorforholdet efter det planlagte forløb – og jeg kan sagtens se, at jeg vil få glæde af en mentor i mange år endnu."