AI er rykket ind som bl.a. sparringspartner, researcher og assistent for mange vidensmedarbejdere. Men hvad betyder det for dig og din ledelse? Hvis du skal gå forrest, kræver det mod til at eksperimentere og lyst til at lære nyt. Du skal også skabe trygge rammer, hvor dine medarbejdere tør bruge teknologien. Og du skal spørge dig selv; “Gad vide, hvad det kan bruges til?” Er du klar til at byde den teknologiske uforudsigelighed velkommen?
På webinaret får du inspiration til, hvordan du udvikler dig selv og din ledelse i en hverdag, hvor I eksperimenterer mere og bruger AI som støtte. Hvor vi som mennesker tænker lineært mens generativ AI arbejder eksponentielt. Vi sætter fokus på:
- Hvilke kompetencer kan du med fordel udvikle for at blive bedre til at anvende AI I dit lederskab?
- Hvordan du som leder skaber nysgerrighed og mod til at prøve nyt – i en hverdag, hvor AI fylder mere og mere.
Webinaret er en blanding af konkrete værktøjer og fortællinger fra virkeligheden.
AI-ekspert Anders Hvid fra DareDisrupt sætter fokus på hvordan du som leder får en mere koordinerende rolle ved både at vise dig, hvilke værktøjer og hacks du som leder kan bruge i din hverdag. Men også ved at sætte fokus på temaer, som AI bringer frem i dit team. Ex. Faglig sorg og faglig dovenskab og hvordan du som leder går ind i uforudsigeligheden.
Nicolaj Gudbergsen fra PwC, deler sine erfaringer fra virkelighedens ledelse. Nicolaj fortæller hvorfor digital forestillingsevne har været afgørende for hans ledelse. Han giver eksempler på, hvordan han understøtter, at mennesker og maskiner arbejder sammen og at kompetenceudvikling er nøglen til fremtiden.
Til sidst deler oplægsholderne deres personlige perspektiver på, hvordan ledelse kan se ud i en AI-tid.