Gå til hovedindhold
Arrangement

Sommerarrangement på Bakken: Om Klima og klasse - og biodiversitet

Få indblik i, hvordan sociale skel præger klimakrisen og få en naturvinkel på sikring af biodiversitet.

Hvem kan deltage?
Kun for medlemmer af Djøf Senior
Pris
0 kr.
Varighed

4 timer og 45 minutter

12.15-17.00

Arrangeret af medlemmer af Djøf

Om arrangementet

Djøf Senior Hovedstaden inviterer til sommerarrangement med to oplæg og efterfølgende frokostbuffet.

Christoph Houman Ellersgaard, cand.scient.soc. og lektor ved CBS, vil i sit oplæg tage afsæt i bogen ”Klima og klasse” (Informations Forlag 2025), som han har skrevet sammen med Rune Møller Stahl og Andreas Møller Mulvad. De sætter i bogen fokus på, hvordan uligheder og magt også i Danmark former klimakrisen.

Jes Aagaard, biolog og naturvejleder, Naturstyrelsen, Hovedstaden, vil i sit oplæg belyse, hvordan vi balancerer naturbevarelse og rekreativ brug af Dyrehaven, ikke bare som et fredet landskab – men en levende, dynamisk natur, som er betinget af de valg, vi laver. Hvordan kan vi styrke naturen og stoppe tilbagegangen i biodiversitet?

Den grønne omstilling har i en årrække været en samlende overskrift for en bred politisk indsats i Danmark. Nogle af os har i vores tid som erhvervsaktive djøfere arbejdet med forskellige aspekter af den grønne omstilling, og i dag er mange af os optaget af klima, miljø og bæredygtighed i forhold til de kommende generationer.

Bæredygtighed er et smukt begreb, og de fleste kan være enige om betydningen af at leve bæredygtigt. Enkelt er det imidlertid ikke. Der er en række dilemmaer i forhold til fx erhvervsliv, indkomstfordeling og beslutningstagning. Og andre dilemmaer i, hvordan vi i forbindelse med den grønne omstilling kan arbejde med både klimaforbedringer og biodiversitet.

De bæredygtige valg handler både om ændring af vaner (kultur), økonomi (indkomstfordeling) og magt. Christoph Houman Ellersgaard fortæller om udfordringerne og de indsigter, som han og hans kolleger i deres forskning har tilvejebragt. Jes Aagaard fortæller om vigtigheden af samtidig at tilgodese biodiversitet.


Praktiske informationer

Arrangementet foregår på Restaurant Hvide Hest på Dyrehavsbakken, (lige ved siden af Friluftsscenen). Her vil der fra kl. 14.30 blive budt på sen frokostbuffet inklusiv en enkelt genstand pr. deltager. Yderligere drikkevarer kan købes for egen regning. Efterfølgende serveres der kaffe og kage. 

I forbindelse med din tilmelding kan du vælge, om du ønsker vegetarisk frokost.

Program

  • Velkomst ved Torkil Groving og Torben Conrad

  • Oplæg ved Christoph Houman Ellersgaard

  • Oplæg ved Jes Aagaard

  • Buffet og debat ved bordene

  • Tak for i dag

Christoph Houman Ellersgaard

Lektor på Institut for Organisation, CBS

Hvem møder du?

Christoph Houman Ellersgaard

Lektor på Institut for Organisation, CBS

Udforskning af elitesamhørighed i krydsfeltet mellem netværk og karriere udforsker karrieren og netværket i kernen af ​​det danske elitenetværk. Med en baggrund i sociologi sigter hans forskning mod at kortlægge danske eliter gennem en række forskellige metoder og datakilder. Hans arbejde om danske eliter med Anton Grau Larsen har fået bred offentlig interesse, og han har holdt adskillige offentlige foredrag for en bred vifte af publikum – lige fra politiske partier, sociale bevægelser, organisationer, virksomheder eller blot offentlige begivenheder – om den danske magtelite.

Jes Aagaard

Biolog og Naturvejleder, Naturstyrelsen, Hovedstaden

Hvem møder du?

Jes Aagaard

Biolog og Naturvejleder, Naturstyrelsen, Hovedstaden

Jes Aagaard har arbejdet med formidling af natur til danskere i 27 år med udgangspunkt i de store naturområder tæt på København. Han er blandt andet kendt fra radio og tv, hvor han ofte bliver brugt af Danmarks Radio som ressourceperson, når det drejer sig om natur.

Torben Conrad

Tovholder, Djøf Senior

Hvem møder du?

Torben Conrad

Tovholder, Djøf Senior

Torben er medlem af Djøf Seniorforenings arrangements udvalg i Hovedstaden og tovholder det regionale kontaktforum (RAF), tidligere ansat i PROSA, FADL og BUPL, som forhandlingsleder og personsagsbehandler.

Oprindelig uddannet og arbejdet som systemarkitekt på DataCentralen af 1959.

Medlem af videnskabsetik komite og i dag seniorrådgiver (det gode seniorliv).

Torkil Groving

Tovholder, Djøf Senior

Hvem møder du?

Torkil Groving

Tovholder, Djøf Senior

Cand.techn.soc. Medlem af Djøf Seniors bestyrelse, repræsentantskab, aktivitetsudvalg og udvalg om klima og grøn omstilling.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
24. juni 2026, 12.15
Hvor foregår det?
Restaurant Hvide Hest
Dyrehavsbakken 98
2930 Klampenborg
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
21. juni 2026, 21.45
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Lone Grevy
lgo@djoef.dk
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?