Djøf Senior inviterer til besøg, foredrag og omvisning på Kunsthal Kongegaarden og på Kapeldepotet i Korsør.
Oplev Asmund Havsteen-Mikkelsens værker og hør Henrik Broch-Lips’ spændende ideer og også udfordringer med at drive en mindre lokal kunsthal.
Mød også Lene Sylvester Jakobsen, formand for kunstnerværkstedet ’Kapeldepotet’ og aktiv lokal kunstner. Lene introducerer os til de 40 kunstneres værker og værkstedet på Søbatteriet. Stedet er i sig selv en oplevelse med den fantastiske beliggenhed på kajen i Korsør Havn og udsigten til Storebæltsbroen.
Se mere på Kongegaarden og Kapeldepotet
Der vil være forplejning undervejs.
Praktisk information:
Vi mødes på Kongegaarden og slutter på Søbatteriet. Du skal selv sørge for transport til, fra og imellem de to steder (hvis du ikke er i bil, vil det være muligt at få et lift mellem Kongegaarden og Søbatteriet).
Parkering ved Kongegården: Algade (bag Fitness center) eller Nankes Plads.
Parkering ved Søbatteriet: på kajen og rundt om Fæstningen.
Der går tog til Korsør og bus fra stationen til Korsør centrum.