Gå til hovedindhold
Arrangement

Samsam-sagen i Højesteret – hvad så nu?

Djøf Advokat samler Samsams advokat, en tidligere efterretningschef, en strafferetsprofessor og en retsordfører til en aften i retssikkerhedens tegn.

Hvem kan deltage?
Kun for medlemmer af Djøf Advokat
Pris
0 kr.
Varighed

2 timer og 30 minutter

18.30-21.00

Om arrangementet

Tirsdag den 19. august 2025 blev Ahmed Samsams sag mod efterretningstjenesterne procederet i Højesteret foran syv dommere, og der ventes dom tirsdag den 2. september 2025.

Højesterets behandling rejser principielle spørgsmål om retlig interesse og anerkendelsessøgsmål, bevisførelse under tavshedspligt og statens “hverken be- eller afkræfte”-praksis. Efterretningstjenesterne har konsekvent anført, at hensynet til arbejdsmetoder, kildebeskyttelse, fremmede magter og statens sikkerhed forhindrer udtalelser om et eventuelt samarbejde med Ahmed Samsam.

Sagen berører samtidig grænsen for domstolskontrol med efterretningstjenester og de internationale perspektiver – herunder muligheden for genoptagelse i Spanien.

Djøf Advokat samler i kølvandet på sagen centrale aktører og eksperter om Højesterets præmisser og de retssikkerhedsmæssige konsekvenser – for både Ahmed Samsam personligt og for efterretningstjenesternes fremtidige virke og brug af agenter.

Retsordfører offentliggøres senere.

Program

  • Velkomst ved Djøf Advokat og intro ved moderator

  • Oplæg om Samsam-sagens væsentligste forhold og dommens præmisser ved advokat René Offersen

  • Samtale med Lars Findsen og Lasse Lund Madsen

  • Pause

  • Netværk, mingling og forplejning

  • Tak for i dag

René Offersen

Advokat (H) og partner hos offersen:christoffersen

Lars Findsen

Tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og stifter af tænketanken NY VERDEN

Lasse Lund Madsen

Professor i strafferet ved Aarhus Universitet

Rasmus Thingholm

Formand for Djøf Advokat

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
16. september 2025, 18.30
Hvor foregår det?
Djøf
Mødelokale Plenum
Gothersgade 133
1123 København
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
14. september 2025, 21.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Marianne Klarskov Nielsen
mkn@djoef.dk
33 95 99 72
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?