Gå til hovedindhold
Arrangement

Sådan gennemfører du retssagsprøven

Vi klæder dig godt på til din retssagsprøve.

Hvem kan deltage?
Kun for medlemmer af Djøf Advokat
Pris
0 kr.
Varighed

3 timer

18.00-21.00

Øv, du kom for sent

Dette arrangement er overstået, og vi har på nuværende tidspunkt ikke planlagt flere af dem. I vores kalender kan du se alle aktuelle aktiviteter.

Se alle aktiviteter

Om arrangementet

Står du snart foran din retssagsprøve i en sag ved domstolene eller i en fiktiv sag, og har du brug for inputs til, hvordan du bedst forbereder og gennemfører din prøve?

Få praktiske værktøjer til at gennemføre retssagsprøven når to erfarne advokatcensorer og en netop bestået prøvekandidat giver dig et unikt indblik i retssagsprøven og deler ud af deres bedste råd og erfaringer.

Retssagsprøven er et væsentligt skridt på vejen mod din advokatbestalling, og for mange advokatfuldmægtige landet over er retssagsprøven ikke unaturligt en kilde til bekymring og stor nervøsitet. 

På Djøf Advokats kursus om retssagsprøven vil to erfarne advokater, som begge er censorer ved retssagsprøverne, give dig et unikt indblik i hovedforhandlingens forløb, dele ud af deres erfaringer samt give gode og praktiske råd til, hvordan du som prøvekandidat optimerer din præstation og klarer dig bedst muligt, uanset om du skal til prøve i en rigtig sag eller en fiktiv sag.

Oplægsholderne vil gennemgå kriterierne for bedømmelsen af prøvekandidaten, ligesom de vil give deltagerne en række do's and dont's med praktiske vinkler på og råd til, hvordan du håndterer de udfordringer, du kan møde under din retssagsprøve.

Endelig vil en netop bestået prøvekandidat, som for få måneder siden bestod sin retssagsprøve i en fiktiv sag, give deltagerne et unikt indblik i, hvordan den fiktive prøve forløber, og give sit bud på, hvordan du som eksaminand til den fiktive retssagsprøve forbereder dig og klarer dig sikkert gennem prøven.

I den indlagte pause vil Djøf Advokat byde på lidt mad og noget at drikke, og der vil være mulighed for at tale og sparre med andre advokatfuldmægtige, som inden længe selv skal op til deres retssagsprøve.

Dit udbytte af arrangementet

Dette kursus er målrettet advokatfuldmægtige, der inden længe skal op til retssagsprøven i en sag ved domstolene eller i en fiktiv sag.

På kurset vil deltagerne få konkrete og praktiske værktøjer til at forberede og gennemføre retssagsprøven, herunder do´s & dont´s med praktiske vinkler og råd til hovedforhandlingens afvikling, og hvad deltagerne med fordel kan gøre for at løfte sin præstation. Ligeledes vil deltagerne få et unikt indblik i den fiktive retssagsprøves forløb, og hvordan man som eksaminand klarer sig godt og sikkert gennem prøven. 

Kursusbevis

Vi udsteder ikke kursusbevis, da Advokatsamfundet ikke kan godkende kurset som obligatorisk efteruddannelse.

Gratis bog

I forbindelse med deltagelsen i dette kursus vil deltagerne få udleveret et eksemplar af bogen ”Retssagsprøven - en guide til gennemførelsen af den praktiske prøve” med gode råd og anbefalinger til forberedelse og gennemførelse af retssagsprøven. 

Udgivelsen er udgivet af Djøf Advokat og muliggjort med støtte fra Dreyers Fond og frivillig deltagelse og bidrag fra en række erfarne advokater og dommere.

Program

  • Velkomst ved Djøf Advokat

  • Oplæg ved censorerne

  • Spisepause

  • Oplæg ved censorerne

  • Kort pause

  • Oplæg ved tidligere eksaminand og Q&A

  • Opsummering

  • Tak for i aften

Mikael Delin

Advokat (H), Partner, Aumento Advokatfirma

Hvem møder du?

Mikael Delin

Advokat (H), Partner, Aumento Advokatfirma

Mikael Delin er advokat og partner hos Aumento Advokatfirma og beskæftiger sig primært med tvister vedrørende entreprise og forsikring. Mikael har gennem de sidste 20 år opbygget en omfattende procedureerfaring. En stor del af Mikaels sagsportefølje består af rets- og voldgiftssager vedrørende tekniske rådgiveres ansvar, samt mangels- og forsinkelseskrav i forbindelse med byggeri og anlægsopgaver. Endvidere bistår Mikael bygherrer, entreprenører og rådgivere i forbindelse med forhandling og indgåelse af entreprise- og rådgiveraftaler. Mikael fører også regressager på vegne af både danske og udenlandske forsikringsselskaber i en række forskelligartede skadessager, herunder produktansvarssager, ligesom han ofte håndterer mangelsager i kølvandet af ejendomsoverdragelser. I kraft af sin retssagserfaring og sin svenske baggrund er Mikael endvidere efterspurgt som rådgiver for svenske virksomheder, som er blevet involveret i kommercielle tvister i Danmark. Mikael lader sig også udpege som voldgiftsdommer. Endelig rådgiver Mikael om forsikringsregulatoriske forhold og om rejsegarantifonden. Mikael har siden 2009 været udpeget som censor ved retssagsprøven i forbindelse med advokatuddannelsen, og han har siden 2014 været beskikket censor på de juridiske kandidatuddannelser.

Rasmus Nyhold Møller

Advokat (L), Partner, Neugebauer Clan

Hvem møder du?

Rasmus Nyhold Møller

Advokat (L), Partner, Neugebauer Clan

Rasmus Nyhold Møller er advokat og partner hos advokatfirmaet Neugebauer Clan. Rasmus beskæftiger sig primært med person- og tingskade, rådgiveransvar/professionsansvar, herunder for arkitekter/ingeniører, ledelses- og bestyrelsesansvar, entreprise, fast ejendom og erhvervsansvar. Videre rådgiver Rasmus virksomheder og bygherrer om entrepriseretlige problemstillinger, herunder aftalefortolkning, garantier, mangler, forsinkelser, dagbod, syn og skøn samt AB 18, ABR 18 og AB Forbruger. Rasmus har derfor ført et stort antal sager ved de civile domstole og Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg. Rasmus er aktuelt beskæftiget med sager inden for de ovenfor beskrevne områder, og har blandt andet ført flere sager ved Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg, om rækkevidden af projekterings- og tilsynsansvar (ABR 89 / AB 18). Endvidere har Rasmus et indgående kendskab til forældelse i entrepriseforhold. Derudover har Rasmus aktuelt flere verserende sager ved domstolene om ejerskifteforsikring, rådgiveransvar/professionsansvar og personskadeskader (arbejdsgiveransvar). Rasmus er desuden tidligere underviser på Aarhus Universitet, og afholder løbende foredragsvirksomhed for forsikringsselskaber, virksomheder mv., ligesom Rasmus er udpeget af Advokatsamfundet som censor til retssagsprøven for advokatfuldmægtige.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
22. april 2025, 18.00
Hvor foregår det?
Djøf Møde og Event - Rooftop
106 Nørre Voldgade
1358 København
Denmark
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
21. april 2025, 21.45
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Karin Aaes-Jørgensen
kjo@djoef.dk
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?