Djøf New York inviterer til et særligt arrangement, hvor du får mulighed for at opleve FN indefra og blive klogere på Danmarks rolle i FN’s Sikkerhedsråd.
Vi begynder med en rundvisning i FN-bygningen i New York, hvor Deputy Military Advisor, Peter Kim Laustsen, guider os gennem den ikoniske bygning, organisationens arbejde og dagligdag.
Herefter går vi samlet til den danske FN-mission i Denmark House, hvor ministerråd og politisk koordinator, Troels Grabow Bay, deler erfaringer fra Danmarks tid i FN’s Sikkerhedsråd. Oplægget giver et aktuelt og praksisnært perspektiv på det diplomatiske arbejde, de politiske prioriteringer og de resultater, Danmark har været med til at skabe.
Arrangementet er for dig, der er nysgerrig på internationalt samarbejde, diplomati og Danmarks placering i FN, og som ønsker faglig inspiration i et uformelt netværksformat.
Husk at medbringe ID, som du skal vise for at få adgang til FN-bygningen.
Vi serverer mad og drikke undervejs.