Præmis - Samsam-sagen i Højesteret – hvad så nu?
Vi samler Samsams advokat, en tidligere efterretningschef, en strafferetsprofessor og en retsordfører til en aften i retssikkerhedens tegn.
2 timer og 30 minutter
18.30-21.00
Om arrangementet
Dette arrangement er det første af en række arrangementer under navnet 'Præmis', som er målrettet erhvervsaktive medlemmer af Djøf, der beskæftiger sig med eller interesserer sig for jura og retssikkerhed.
Tirsdag den 2. september 2025 afsagde Højesteret dom i sagen mellem Ahmed Samsam og efterretningstjenesterne, hvor de syv højesteretsdommere skulle afveje hensynet til efterretningstjenesternes arbejde og behov for hemmeligholdelse over for borgerens access to justice.
Højesteret fandt, at det ikke kunne udelukkes, at en dansk dom kan få betydning for, om den spanske straffedom kan genoptages, hvis et sådant samarbejde kan lægges til grund. Derfor havde Ahmed Samsam retlig interesse i sagen.
På baggrund af sagens dokumenter, en lydoptagelse mellem Ahmed Samsam og hans tidligere kildefører samt parts- og vidneforklaringerne fandt Højesteret efter en samlet vurdering, at Samsam samarbejdede med og modtog vederlag og andre ydelser fra først Politiets Efterretningstjeneste og dernæst Forsvarets Efterretningstjeneste i forbindelse med rejser til Syrien i 2013 og 2014.
Men hvad så nu? Det er det store spørgsmål.
Højesterets behandling rejser en række principielle spørgsmål om retlig interesse og anerkendelsessøgsmål, bevisførelse under tavshedspligt og statens “hverken be- eller afkræfte”-praksis. Efterretningstjenesterne har konsekvent anført, at hensynet til arbejdsmetoder, kildebeskyttelse, fremmede magter og statens sikkerhed forhindrer udtalelser om et eventuelt samarbejde med Ahmed Samsam, men Højesteret har med sin dom nuanceret dette.
Sagen berører samtidig grænsen for domstolskontrol med efterretningstjenester og de internationale perspektiver – herunder muligheden for genoptagelse i Spanien.
Djøf samler i kølvandet på sagen centrale aktører og eksperter om Højesterets præmisser og de retssikkerhedsmæssige konsekvenser – for både Ahmed Samsam personligt og for efterretningstjenesternes fremtidige virke og brug af agenter.
Program
Velkomst ved Djøf Advokat og intro ved moderator Louise Dalsgaard
Oplæg om Samsam-sagens væsentligste forhold og dommens præmisser ved advokat René Offersen
Samtale med Lars Findsen og Lasse Lund Madsen
Pause
19.45
Paneldebat
Her diskuteres sagens udfald og dens mulige konsekvenser for efterretningstjenesterne og Ahmed Samsam. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål.
Netværk, mingling og forplejning
Tak for i dag
René Offersen
Advokat (H) og partner hos offersen:christoffersen
Hvem møder du?
René Offersen
Advokat (H) og partner hos offersen:christoffersen
Lars Findsen
Tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og stifter af tænketanken NY VERDEN
Hvem møder du?
Lars Findsen
Tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og stifter af tænketanken NY VERDEN
Lars Findsen er tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og en af Danmarks mest erfarne embedsmænd på området for sikkerhed og efterretning. Han har indgående kendskab til efterretningstjenesternes tilsyn, governance og “neither confirm nor deny”-praksis og kan belyse balancen mellem operative hensyn, hemmeligholdelse og borgernes retssikkerhed. Findsen kan desuden trække linjer til sin egen straffesag om påstået uberettiget videregivelse af oplysninger, som anklagemyndigheden senere frafaldt, og sætte erfaringerne ind i en principiel ramme.
Lasse Lund Madsen
Professor i strafferet ved Aarhus Universitet
Hvem møder du?
Lasse Lund Madsen
Professor i strafferet ved Aarhus Universitet
Rasmus Thingholm
Formand for Djøf Advokat
Hvem møder du?
Rasmus Thingholm
Formand for Djøf Advokat
Rasmus Thingholm er advokat og har siden 1. januar 2022 været formand for mere end 3.000 advokater og advokatfuldmægtige i Djøf Advokat. Rasmus har i mere end 7 år arbejdet i advokatbranchen, inden han i januar 2021 forlod advokatbranchen for at blive inhouse-advokat. Som formand for Djøf Advokat har Rasmus været en toneangivende stemme i debatten om at skabe mere fleksible arbejdsmåder i advokatbranchen.
Rosa Lund
Medlem af Folketinget og retsordfører for Enhedslisten, Folketinget
Hvem møder du?
Rosa Lund
Medlem af Folketinget og retsordfører for Enhedslisten, Folketinget
Rosa Lund er Enhedslistens retsordfører og en markant stemme i Folketingets arbejde med retssikkerhed og kontrollen med efterretningstjenesterne. Hun har været aktiv i behandlingen af FE- og PET-sagerne, herunder sagsforløbene omhandlende Lars Findsen og Claus Hjorth Frederiksen, gennem folketingsdebatter og udvalgsarbejde med fokus på åbenhed, tilsyn og proportionalitet. I Ahmed Samsam-sagen har hun bl.a. medvirket til § 20-spørgsmål og udvalgsopfølgninger for at få belyst de retlige og retssikkerhedsmæssige aspekter.
Louise Dalsgaard
Journalist og retsanalytiker, DR Nyheder
Hvem møder du?
Louise Dalsgaard
Journalist og retsanalytiker, DR Nyheder
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Hvornår foregår det?
Hvor foregår det?
Fiolstræde 44
1171 København K
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?