At kunne tænke nyt og kreativt med udgangspunkt i en politisk kontekst er et af de vigtigste redskaber i en moderne embedsmands værktøjskasse. Evnen til at udvikle ny politik er i høj kurs. Det bliver efterspurgt fra både ministerier, interesseorganisationer, public affairs-bureauer og tænketanke.
Men hvordan gør du, og kan du sætte policy-udvikling på formel? Branchen for policy professionelle er i vækst, men hvordan får du adgang til den i begyndelsen af din karriere?
Dét får vi svar på denne aften, hvor der er noget at lære for både nyuddannede og mere etablerede djøfere, der gerne vil blive endnu bedre til at udvikle politik. Det kan være, at du er helt nyuddannet og interesseret i at arbejde med politik, eller du kan have nogle års professionel erfaring med policyudvikling i praksis.