Gå til hovedindhold
Arrangement

Ny i Paris

Er du ny i Paris? Kom med og bryd isen med Djøf Paris - mød andre danskere over en Grand Danois.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
0 kr.
Varighed

2 timer

19.30-21.30

Om arrangementet

Er du lige ankommet til Paris – eller på vej hertil? Så er dette arrangementet, hvor du frit kan stille lavpraktiske spørgsmål og møde andre danskere, der er landet i den franske hovedstad.

Vi mødes hos Kys.Paris, den danske café og tesalon i rue Mandar, som har givet flødebollen lokalt gennemslag midt i Paris.

Djøf inviterer alle nyankomne danskere. Uanset om du har fået job her, er udsendt af din virksomhed, skal studere eller bare er kommet for at nyde byen og lære fransk. Du behøver ikke være medlem af Djøf for at deltage, men tilmelding er obligatorisk.

Er du hurtig, må du gerne sende os de spørgsmål, der fylder mest i din nye tilværelse. Så giver vi vores bedste bud på svar. Og alle er naturligvis velkomne til at bidrage med egne erfaringer.

Bagefter er der god tid til at stifte nye bekendtskaber. Djøf byder på noget at stille tørsten med og en Grand Danois – en god, gammeldags 'iskage' med flødebolle og guf. Vi bryder altså isen på bogstavelig vis. For findes der en bedre icebreaker end en is?

Kom og få både kolde facts og kold is – og en varm velkomst til livet i Paris.

Anne Charlotte Struve

Netværksansvarlig for Djøf Paris

Hvem møder du?

Anne Charlotte Struve

Netværksansvarlig for Djøf Paris

Anne Charlotte har boet i Paris i knap 30 år og har gennem hele sit arbejdsliv haft sit virke i krydsfeltet mellem formidling, sprog og kultur - blandt andet som oversætter, tolk, underviser og konsularmedarbejder.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
3. september 2026, 19.30
Hvor foregår det?
Kys.Paris
16, Rue Mandar
75002 Paris
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
2. september 2026, 21.45
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Lone Grevy
lgo@djoef.dk
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?

Tilmelding er ikke mulig

Da Ny i Paris kun er , kan du desværre ikke tilmelde dig dette arrangement.

Hvis du har spørgsmål så skriv til lgo@djoef.dk