Gå til hovedindhold
Arrangement

Mød Mary Uhl-Bien - pioner inden for moderne ledelsestænkning

Få inspiration til dit lederskab, når den internationalt anerkendte ledelsesforsker Mary Uhl-Bien gæster Danmark og introducerer collective leadership.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
0 kr.
Varighed

3 timer

16.30-19.30

Om arrangementet

Djøf og CBS inviterer til et eksklusivt event med Mary Uhl-Bien, der er kendt som én af hovedarkitekterne bag det relationelle og kompleksitetsbaserede syn på ledelse, som har haft stor betydning for både forskning og praksis – ikke mindst i Skandinavien. 

Mary Uhl-Bien stiller skarpt på collective leadership. Det gør hun med et forskningsbaseret perspektiv på, hvordan ledelse kan styrke organisationer til at navigere i kompleksitet og transformationer. 

Meget traditionel ledelsestænkning tager ofte udgangspunkt i den enkelte leder. Collective leadership illustrerer, hvordan ledelse opstår i relationer, samarbejde, medledelse og fælles handling. Pointen er at styrke organisationens samlede ledelseskapacitet, så den bedre kan håndtere sine udfordringer, skabe innovation og omsætte viden til handling. 

Det er en enestående mulighed for at høre Mary Uhl-Bien udfolde, hvad det betyder i praksis at arbejde med ledelse som en kollektiv kapacitet og for den formelle leders rolle.  

Du får nye perspektiver, som kan inspirere til din ledelses- og organisationsudvikling, uanset om du er leder, specialist eller arbejder med HR eller strategi. 

Arrangementet foregår på engelsk.

Program

  • 16.00

    Dørene åbner

    Kom og få lidt forfriskninger

  • 16.30

    Velkomst

    Ved Dorte Salskov-Iversen, institutleder for Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation, CBS

  • 16.35

    Introduktion til eftermiddagens temaer

    Ved Professor Mary Uhl-Bien og Jacob Rosenkrands, journalist og moderator

  • 16.45

    Keynote - collective leadership

    Professor Mary Uhl-Bien udforsker grundlaget for og den praktiske anvendelse af collective leadership:

    • Hvor kommer det fra?
    • Hvordan fungerer det i praksis?
    • Hvad betyder det for ledere og organisationer?

    Der vil være tid spørgsmål, refleksioner og input fra deltagerne og Jacob Rosenkrands.

  • 17.45

    Fra indsigt til handling -interaktion og samskabelse

    Deltagerne arbejder med perspektiver fra keynoten og kobler dem til deres egne ledelsesudfordringer og erfaringer.

    Input fra deltagerne indsamles digitalt og danner et fælles grundlag for den afsluttende samtale.

    Programpunktet faciliteres af Eric Guthey, lektor, CBS, og Nicole Ferry, adjunkt, CBS.

  • 18.10

    Fælles perspektiver - refleksioner, spørgsmål og samtale

    Mary Uhl-Bien og Jacob Rosenkrands samler op på indsigterne fra keynoten og den fælles session.

    De besvarer deltagernes spørgsmål, udforsker nye temaer og ser nærmere på, hvad collective leadership kan betyde for fremtidens ledelsespraksis.

  • 18.30

    Afsluttende bemærkninger

    Ved Tomas Therkildsen, administrerende direktør, Djøf

  • Let forplejning, forfriskninger og uformelt networking

  • Tak for i aften

Mary Uhl-Bien

Chaired Professor of Leadership, Neeley School of Business, Texas University

Hvem møder du?

Mary Uhl-Bien

Chaired Professor of Leadership, Neeley School of Business, Texas University

Mary Uhl-Bien er en af de mest indflydelsesrige forskere inden for moderne ledelsesteori og særligt kendt for sit arbejde med ledelse og kompleksitet i organisationer. Hendes forskning bygger på omfattende studier af, hvordan ledelse opstår i relationer, samspil og dynamiske processer i organisationer. Hun er internationalt anerkendt som en central stemme i udviklingen af nye perspektiver på ledelse i en kompleks og foranderlig verden. I 2023 udnævnte CBS Mary Uhl-Bien til æresdoktor.

Jacob Rosenkrands

Moderator, cand.scient.pol & journalist

Hvem møder du?

Jacob Rosenkrands

Moderator, cand.scient.pol & journalist

Jacob Rosenkrands er debatkorrespondent på Berlingske og indgår i avisens lederkollegium. Tidligere har Jacob været journalist på DR og blandt andet TVA Live og vært på Deadline.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
17. september 2026, 16.30
Hvor foregår det?
CBS
SPs01
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
16. september 2026, 21.45
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?