Gå til hovedindhold
Arrangement

Lederdag for offentlige chefer

Kan dit lederskab følge med? Samfundet flytter sig. AI ændrer opgaveløsningen. Kritikken skærpes. Ledergrupper skal kunne mere sammen, og du skal som leder kunne holde til det.

Hvem kan deltage?
Kun for medlemmer af Djøf
Pris
0 kr.
Varighed

1 dag

9.30-16.00

Om arrangementet

Vær med når Djøf samler offentlige chefer til en dag om det, der former lederskabet nu – og det, der kommer til at forme det i morgen.

Vi stiller skarpt på, hvad det betyder for samfundet og offentlige ledere, når magten i samfundet flytter sig, hvad det gør ved os som ledere, og hvordan vi kan tage vare på vores egen mentale trivsel.

Vi kommer også til at arbejde med fem temaer, hvor du som deltager forud for dagen (ved tilmelding) skal vælge to:

  • AI og ledelse - mellem værdiskabelse og utilsigtede konsekvenser
  • Er dit team emotionelt intelligent?
  • Kompas til relationel ledelse
  • Når kritikken rammer dig som leder
  • Fra individuelle ledere til fælles ledelseskraft og en stærk ledergruppe

Du møder stærke eksperter og lederstemmer, og du kan networke og dele dine erfaringer med ledere fra alle dele af den offentlige sektor.

Program

  • 9.00

    Dørene åbner

    Vi byder velkommen med en lille morgenbuffet med brød, kaffe, te og juice.

    Der vil være udlevering af navneskilte, hvorpå de valgte to spor før og efter frokost vil fremgå.

  • 9.30

    Velkomst og dagens program

    Steen Vinderslev formand for Offentlige Chefer i Djøf og moderator Mette Vibe Utzon byder velkommen og sætter scenen.

  • Samtaler om ledelse

  • 9.50

    Når magten flytter sig - hvad kræver fremtidens samfund af offentlige ledere?

    Michael Bang Petersen, professor i statskundskab og forskningsleder for Magtudredningen 2.0.

    Hvordan forandrer magten, demokratiet og borgernes forventninger sig i disse år? Og hvad betyder det for ledere i den offentlige sektor? 

    Michael Bang Petersen tegner det store makrobillede af samfundsudviklingen og zoomer ind på de kræfter, der former vilkårene for offentlig ledelse, og hvad det betyder for ledelsesopgaverne.  

  • Kort pause

  • Intermezzo

  • 10.45

    En personlig samtale om ledelse

    Mette Touborg, kommunaldirektør, Odsherred Kommune, Helle Kyndesen, politidirektør Midt- og Vestjyllands Politi og Bjarne Corydon, generalsekretær i DR.

    Tre markante lederstemmer mødes i en samtale om mod, tvivl, ansvar og tillid i en tid, hvor højt tempo, forandring og kriseberedskab er et vilkår.

    • Hvad gør det ved os som ledere, når vi hele tiden skal navigere i nye krav, prioriteringer og forventninger – og samtidig skabe retning og ro for andre? 
    • Hvad kræver det af samspillet mellem topledelsen og de øvrige ledere, hvis organisationen skal lykkes?
    • Hvordan holder man fast i tilliden og giver andre plads til at lykkes, når presset stiger? 

    En samtale om de valg, dilemmaer og erkendelser, der er i dagens lederrolle.

  • Pause og find dit spor

  • 11.45

    Dit lederskab – de fem spor 1. runde

    Vælg to af de fem spor. Et før og et efter frokost.

  • Spor 1 - AI og ledelse - mellem værdiskabelse og utilsigtede konsekvenser

    Helene Friis Ratner, Professor og sektionsleder på Institut for teknologi, ledelse og økonomi ved DTU. 

    Hvordan leder du med blik for både værdiskabelse og de utilsigtede konsekvenser, som løbende opstår med AI?

    Vi udforsker ledelsesdilemmaer omkring selvledelse, faglig dømmekraft, ansvar og arbejdsglæde. For hvornår begynder AI at underminere det, vi egentlig ønsker at styrke? Og hvordan kan organisatorisk læring hjælpe os med at navigere i en teknologisk foranderlig verden, hvor faglighed, dømmekraft og ansvar både kan undermineres og styrkes?

    Bestyrelsesmedlem Stine Sørensen er vært.

  • Spor 2 - Er dit team emotionelt intelligent?

    Claus Elmholdt, adm. direktør og ledelsesrådgiver, LEAD – enter next level. 

    Dygtige medarbejdere er ikke nok. Det, der for alvor afgør, om et team lykkes, er teamets emotionelle intelligens – det vil sige den fælles evne til at få samarbejdet til at fungere.    

    Hvordan skaber du som leder teams, hvor man tør tale om det svære, støtter hinanden og bruger uenighed konstruktivt? Og hvilke greb kan styrke det, der virker, få svære observationer frem og udvikle teamkulturen?

    Bestyrelsesmedlem Rikke Berg er vært.

  • Spor 3 - Kompas til relationel ledelse

    Sara Louise Muhr, professor i ledelse og diversitet, CBS.

    I en hverdag præget af højt tempo, krydspres og konstante forandringer opstår ledelse sjældent gennem formelle beslutninger alene. Den bliver til i samspillet mellem mennesker overalt i organisationen: i dialogen, samarbejdet og de relationer, der får ting til at lykkes – eller falde fra hinanden. 

    Hvordan styrker du som leder dit blik for, hvor og hvordan ledelse opstår, og hvilke handlemuligheder det giver dig? 

    Bestyrelsesmedlem Rikke Reiter er vært.

  • Spor 4 - Når kritikken rammer dig som leder

    Lotte Hansen, Strategisk rådgiver og CEO i Hansen Agenda.

    De fleste ledere har oplevet at stå i modvind, men noget er i forandring. Medarbejderes, borgeres og brugeres oplevede virkelighed har fået større vægt, sociale medier forlænger og forstærker krisen, og selv fakta kan blive en del af konflikten.  

    Hvordan bevarer man dømmekraften i den virkelighed? Hvad skal man reagere på, hvad skal man lade ligge – hvornår skal man stå fast, og hvornår skal man faktisk ændre kurs? 

    Bestyrelsesmedlem Lars Bregnehøj er vært.

  • Spor 5 - Fra individuelle ledere til fælles ledelseskraft og en stærk ledergruppe

    Anders Satzger Grøn, forsker og ph.d. ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet.

    Ledergrupper kan være præget af forskellige og til tider modsatrettede interesser og hensyn – samtidig med at lederne er gensidigt afhængige af hinanden. Det stiller særlige krav til samarbejdet.

    Velfungerende ledergrupper gør en betydelig forskel for organisationens evne til at skabe retning, sammenhæng og handlekraft – og for ledernes egen trivsel. Hvordan går man fra dygtige individuelle ledere til et stærkt ledelsesfællesskab – og hvad kan du selv bidrage med?

    Bestyrelsesmedlem Ingeborg Gade er vært.

  • Frokost

  • 13.40

    Dit lederskab – de fem spor 2. runde

    Vi fortsætter med de fem spor.

  • Eftermiddagspause

  • Intermezzo

  • 15.25

    Lederens mentale topform og trivsel

    Kristoffer Henriksen, forsker ved SDU, professor i sportspsykologi.

    Hvordan kan ledere præstere bæredygtigt i en hverdag med højt tempo og mange krav? Og hvordan leder ledere arbejdsmiljøet? Med inspiration fra eliteidrætten ser vi på mental sundhed, restitution og trivsel som forudsætninger for et godt lederskab.

    Hvad kan ledere lære af eliteidrætten om at håndtere pres, passe på egne mentale ressourcer og skabe langtidsholdbar performance?

  • 15.55

    Afrunding

    Steen Vinderslev, formand for Offentlige Chefer i Djøf runder dagen af og inviterer til netværk og snacks over et glas vin.

  • Uformelt netværk over lidt snacks og et glas vin, øl eller vand

  • Tak for i dag

Mette Vibe Utzon

Moderator, tv- og radiovært

Hvem møder du?

Mette Vibe Utzon

Moderator, tv- og radiovært

Mette har været vært på blandt andet TV2 News, P1 Orientering, Debatten mv. Hun underviser i mødet med journalister og har udgivet flere portrætbøger. Mette arbejder i dag som selvstændig vært og freelance journalist.

Steen Vinderslev

Formand for Djøf Offentlige Chefer

Hvem møder du?

Steen Vinderslev

Formand for Djøf Offentlige Chefer

Steen Vinderslev er formand for Djøf Offentlige Chefer og medlem af Djøfs hovedbestyrelse. Steen er kommunaldirektør i Middelfart Kommune.

Michael Bang Petersen

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Hvem møder du?

Michael Bang Petersen

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Michael er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og en af Danmarks mest markante forskere i politisk psykologi, tillid og demokratisk adfærd. Han leder Magtudredningen 2.0 - Folketingets store forskningsprojekt om magtens udvikling og demokratiets vilkår i Danmark.

Mette Touborg

Kommunaldirektør, Odsherred Kommune

Hvem møder du?

Mette Touborg

Kommunaldirektør, Odsherred Kommune

Mette har tidligere været øverste topchef blandt andet på Holbæk Sygehus, i Region Sjælland samt i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune. Før det havde Mette en politisk karriere som borgmester samt en række landspolitiske poster.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
19. januar 2027, 9.30
Hvor foregår det?
Scandic Spectrum
Kalvebod Brygge 10
1560 København V
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
18. januar 2027, 12.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?