Gå til hovedindhold
Arrangement

Lederdag for chefer i det private

Kan dit lederskab følge med? Forandringerne kommer fra alle sider. AI ændrer ledelsesopgaven. Styrken i teams skal bringes bedre i spil. Og du skal som leder kunne holde til det.

Hvem kan deltage?
Kun for medlemmer af Djøf Privat
Pris
0 kr.
Varighed

1 dag

10.00-16.15

Om arrangementet

Djøf samler chefer fra den private sektor og finanssektoren til en dag om det, der former lederskabet nu – og det, der kommer til at forme det i morgen.

Vi stiller skarpt på, hvordan du får forandringer til at slå igennem i praksis – når mange initiativer kører samtidig? Hvordan du allerede nu bygger den ledelseskraft op, der bliver brug for om få år, og vi går tæt på, hvordan du som leder navigerer mellem ambitioner, ansvar og egne grænser.

Vi kommer også til at arbejde med tre temaer, hvor du som deltager forud for dagen (ved tilmelding) skal vælge to:

  • Den feedback du, som leder, ikke får — og hvordan du inviterer den frem
  • Din opgave som leder med AI
  • Er dit team emotionelt intelligent?

Du møder kapaciteter fra erhvervsliv og finans, og du kan networke og dele dine erfaringer med ledere fra alle dele af den private sektor.

Program

  • 9.30

    Dørene åbner

    Vi byder velkommen med en lille buffet med brød, kaffe, te og juice.

    Der vil være udlevering af navneskilte, hvorpå de valgte to spor før og efter frokost vil fremgå.

  • 10.00

    Velkomst og dagens program

    Anne Bach Waagstein, formand for Djøf Privat og Andreas Gylling Æbelø, moderator byder velkommen og sætter scenen.

  • Samtaler om ledelse

  • 10.20

    Når forandringerne kommer fra alle sider

    Kathrine Forsberg, direktør for Norlys’ kundeforretning.

    Hvordan får man store forandringer til at slå igennem i praksis – og hvordan holder man tempo og retning, når mange initiativer kører samtidig? Hvad kræver det at få strategi til at blive til handling og sikre fremdrift, mens forretningen samtidig skal levere?

    At sætte en ny retning er én ting. At få den til at leve i en stor og kompleks organisation er noget andet. I Norlys’ kundeforretning skal store transformationer, nye måder at arbejde på og mange samtidige initiativer omsættes til resultater – uden at miste kunderne eller medarbejderne undervejs.

  • Kort pause

  • 11.10

    Hvilken ledelseskraft bliver der brug for - og hvordan bygger vi den nu?

    Charlotte Skovgaard, CEO, Merkur Andelskasse og Justyn Salamon, Director Digital Solutions, People & Culture, Carlsberg Group.

    Den afdeling, du leder om fem år, ligner næppe den, du leder i dag. Teknologi, nye forretningsmodeller og højere forandringstempo ændrer ikke bare opgaverne – men også det, der kræves af ledere.  

    Hvordan bygger vi allerede nu den ledelseskraft, der skal kunne drive forretning, mennesker og forandringer samtidig?

    Charlotte Skovgaard og Justyn Salamon giver hvert deres perspektiv på, hvordan man udvikler fremtidens ledelseskapacitet i praksis. Ved at give mennesker reelt ansvar, bringe nye profiler i spil og bruge organisationens vigtigste forandringer som træningsbane for næste generation af ledere. For fremtidens ledere udvikles ikke først, når en lederstilling bliver ledig. De udvikles gennem de opgaver og det ansvar, vi giver dem i dag.

  • Pause og find dit spor

  • 11.55

    Dit lederskab - de tre spor - 1. runde

    Vælg to af de tre spor. Et før og et efter frokost.

  • Spor 1 - Den feedback du, som leder, ikke får — og hvordan du inviterer den frem

    Morten W. Andersen, MortenW.dk og Ernest Holm Svendsen, Kunsten at være menneske.

    Mange ledere får meget lidt feedback fra medarbejdere, egen leder og lederkolleger. Det gør det sværere at navigere i, hvad der fungerer – og hvad der ikke gør. Samtidig holder mange ledere sig selv tilbage fra at give feedback ofte af frygt for at skade relationen.

    En stærk feedbackkultur tager tid at opbygge, men som leder kan du skabe mærkbare resultater hurtigt ved selv at tage de første små, men vigtige skridt.

    Undervejs får du mulighed for at afprøve konkrete greb i praksis.

    Bestyrelsesmedlem Pernille Gry Petersen er vært før frokost.

    Bestyrelsesmedlem Annemarie Zacho-Broe er vært efter frokost.

  • Spor 2 - Din opgave som leder med AI

    Heidi Marie Torm, CTO, LB Forsikring.

    De fleste ledere er ikke opdraget med AI men har nu i stigende grad et ansvar for at udvikle kerneforretning og værditilbud med AI.

    Med AI er du ikke nødvendigvis den dygtigste men har medarbejdere, der er langt mere komfortable og kompetente udi AI, og samtidig holder du dig kun relevant, hvis du kan lede med AI. Men hvad går din opgave som leder ud på med AI, og hvad forudsætter det?

    Bestyrelsesmedlem Amanda Koefoed Simonsen er vært.

  • Spor 3 - Er dit team emotionelt intelligent?

    Claus Elmholdt, adm. direktør og ledelsesrådgiver, LEAD – enter next level. 

    Dygtige medarbejdere er ikke nok. Det, der for alvor afgør, om et team lykkes, er teamets emotionelle intelligens. Det vil sige den fælles evne til at få samarbejdet til at fungere. 

    Hvordan skaber du som leder teams, hvor man tør tale om det svære, støtter hinanden og bruger uenighed konstruktivt? Og hvilke greb kan styrke det, der virker, få svære observationer frem og udvikle teamkulturen?

    Bestyrelsesmedlem Bent Gringer er vært.

  • Frokost

  • 13.50

    Dit lederskab - de tre spor - 2. runde

    Vi fortsætter med de tre spor.

  • Eftermiddagspause

  • 15.20

    Hvor meget må ledelse koste?

    Nicolaj Taudorf Andersen, CEO og stifter af Radius CPH.

    Nicolaj Taudorf Andersen har gennem mange år stået med et stort ansvar og rådgivet i nogle af de største og mest komplekse krisesager i Danmark. Han har oplevet, hvordan et højt arbejdspres kan sætte sig – både professionelt og personligt.

    I en personlig samtale ser vi på, hvordan man som leder navigerer mellem ambitioner, ansvar og egne grænser.

    Hvordan skaber man et lederliv, hvor man fortsat kan have høje ambitioner på egne, sine kollegaer, sine kunder og sin virksomheds vegne? Og hvordan balancerer man mellem at have sine professionelle ambitioner og samtidig være nærværende, inspirerende og bidragende over for sin partner, sine børn, øvrige familie og venner?

  • 16.00

    Afrunding

    Anne Bach Waagstein, formand for Djøf Privat og Andreas Gylling Æbelø, moderator runder dagen af og inviterer til netværk og snacks over et glas vin.

  • Uformelt netværk over lidt snacks og et glas vin, øl eller vand

  • Tak for i dag

Andreas Gylling Æbelø

Moderator

Hvem møder du?

Andreas Gylling Æbelø

Moderator

Andreas Gylling Æbelø er chefrådgiver i ledelseshuset Genitor, foredragsholder og moderator. Desuden sidder han i en række bestyrelser.

Anne Bach Waagstein

Formand for Djøf Privat

Hvem møder du?

Anne Bach Waagstein

Formand for Djøf Privat

Anne Bach Waagstein er formand for Djøf Privat og medlem af Djøfs bestyrelse. Anne er derudover selvstændig rådgiver og direktør i Anne Waagstein Advisory ApS.

Kathrine Forsberg

Administrerende direktør, Norlys

Hvem møder du?

Kathrine Forsberg

Administrerende direktør, Norlys

Kathrine har mange års erfaring med ledelse, transformation og forretningsudvikling. Blandt andet fra it- og telesektoren, herunder som administrerende direktør i Atea Danmark samt direktør i TDC og Cisco. Hun er cand.merc. og har gennemført en Executive MBA.

Charlotte Skovgaard

Administrerende direktør, Merkur Andelskasse

Hvem møder du?

Charlotte Skovgaard

Administrerende direktør, Merkur Andelskasse

Charlotte har siden 2020 stået i spidsen for Merkur Andelskasses udvikling med fokus på samarbejde, ansvarlig ledelse og vækst. Før hun kom til Merkur, har Charlotte haft ledende roller i blandt andet Coop Bank, KPMG og Danske Bank, hvor hun gennem årene har arbejdet med strategi, forretningsudvikling, digitalisering og transformation. Hun er desuden bestyrelsesmedlem i BEC Financial Technologies.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
26. januar 2027, 10.00
Hvor foregår det?
Scandic Spectrum
Kalvebod Brygge 10
1560 København V
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
25. januar 2027, 12.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?