Gå til hovedindhold
Arrangement

Karriere i Bruxelles og i EU-boblen?

Djøf Belgien og Danmarks EU-repræsentation inviterer dig, der er ny i Bruxelles som praktikant, stagiaire, Blue Book-praktikant eller Young Professional, til en aften med fokus på karrieremuligheder i Bruxelles, EU- concours og opbygning af netværk.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
0 kr.
Varighed

2 timer og 30 minutter

18.00-20.30

Om arrangementet

Hvis du netop er ankommet til byen, kan du se frem til et par faglige og hyggelige timer sammen med netværket i Bruxelles.

Du kan høre oplæg fra blandt andre:

  • Casper Ristorp Thomsen, ambassaderåd, der arbejder for at fremme ansættelse af danske kandidater og holde den løbende kontakt til danskere i EU. Casper deler detaljerede oplysninger og viden om EU’s ansættelsesprøver (concours) med mere, og hvordan han arbejder med at få flere danskere ansat i EU institutionerne. 
  • Thomas Nørby Dahl, formand Djøf Belgien og Head of EU Affairs Banking, Finans Danmark, som fortæller om karrieremuligheder og veje til Bruxelles, hvorfor det er spændende at arbejde i EU-boblen, og hvordan det er at bo og arbejde i Bruxelles.
  • Tidligere stagiaires og Blue Book-praktikanter, der deler deres erfaringer med livet og arbejdet i Bruxelles.

Endelig vil du også kunne møde nogle af Djøf Belgiens bestyrelsesmedlemmer, som på tomandshånd kan svare på, hvordan det er at starte som praktikant i Bruxelles og så blive ’hængende’ i EU-boblen.

Fotograf Wen-Chi Su opstiller desuden sit mobile professionelle fotoatelier og kan tage et flot (gratis), professionelt foto af dig til brug for dit cv, din linkedin-profil eller lignende.

Vi slutter aftenen af med, at Djøf Belgien byder på lidt at spise og drikke - og selvfølgelig god tid til at netværke.

Medlemmer af IDA og praktikanter uden medlemskab af Djøf er også velkomne. 

Casper Ristorp Thomsen

Ambassaderåd, Danmarks Faste Repræsentation ved EU

Thomas Nørby Dahl

Formand Djøf Belgien og Head of EU Affairs Banking, Finans Danmark

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
21. oktober 2025, 18.00
Hvor foregår det?
Danmarks Faste Repræsentation ved EU
73, Rue d´Arlon
1040 Bruxelles
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
20. oktober 2025, 21.45
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Lone Grevy
lgo@djoef.dk
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?