Djøf Belgien og Danmarks EU-repræsentation byder nyankomne praktikanter, bluebooks og young professionals velkommen til Bruxelles med et aftenarrangement, hvor vi sætter fokus på karrieremuligheder i Bruxelles, EU-concours og opbygning af netværk.
3 timer
18.00 - 21.00
Hvis du netop er ankommet til byen, er dette en mulighed for at få et par faglige såvel som hyggelige timer sammen med netværket i Bruxelles.
Der vil være oplæg fra blandt andet:
Casper Ristorp Thomsen, ambassaderåd, der arbejder for at fremme ansættelse af danske kandidater og opretholde den løbende kontakt til danskere i EU. Casper vil dele detaljerede oplysninger og viden om EU’s ansættelsesprøver (concours), og om hvordan han arbejder med at få flere danskere ansat i EU-institutionerne.
Thomas Nørby Dahl, formand for Djøf Belgien netværket og Head of EU Affairs Banking, Finans Danmark, vil tale om karrieremuligheder og veje til Bruxelles, hvorfor det er spændende at arbejde i EU-boblen, og hvordan det er at bo og arbejde i Bruxelles.
Der vil også være oplæg fra tidligere stagiaires og bluebooks om livet i Bruxelles.
Endelig vil du også kunne møde nogle af Djøf Belgiens bestyrelsesmedlemmer, som på tomandshånd kan svare på, hvordan det er at starte som praktikant i Bruxelles og så blive ’hængende’ i EU-boblen.
Fotograf Wen-Chi Su opstiller desuden sit mobile professionelle fotoatelier og kan tage et flot (gratis), professionelt foto af dig til brug for dit CV, din linkedin-profil eller lignende.
Djøf Belgien byder på lidt at spise og drikke samt mulighed for at netværke undervejs.
Medlemmer af IDA og praktikanter uden medlemskab af Djøf er også velkomne.
Casper Ristorp Thomsen
Ambassaderåd, Danmarks faste repræsentation ved EU
Hvem møder du?
Casper Ristorp Thomsen
Ambassaderåd, Danmarks faste repræsentation ved EU
Arbejder for at fremme ansættelse af danske kandidater og opretholde den løbende kontakt til danskere i EU .
Thomas Nørby Dahl
Head of EU Affairs, Finance Denmark og formand for Djøf Belgien.
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.