Gå til hovedindhold
Arrangement

Jobsøgning for dig, der kommer retur til Danmark

Overvejer du at vende hjem til Danmark efter år i udlandet – eller er du allerede kommet hjem og i gang med din jobsøgning? Så er det her webinar noget for dig.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
0 kr.
Sted
Online
Varighed

1 time

16.00-17.00

Om arrangementet

Uanset om du stadig bor i udlandet og overvejer dit næste skridt, eller du er tilbage i Danmark og søger job, giver webinaret dig et godt afsæt.

Du får indblik i, hvordan danske arbejdsgivere ser på international erfaring – og hvordan du oversætter dine kompetencer, så de giver mening i en dansk sammenhæng.

På webinaret bliver du klogere på:

  • Hvordan danske arbejdsgivere vurderer erfaring fra udlandet.
  • Hvilke kompetencer, der ofte gør en forskel i en dansk rekruttering.
  • Hvordan du oversætter dine internationale erfaringer til et sprog, arbejdsgivere i Danmark forstår.
  • Hvordan du målretter dit cv og din ansøgning til danske forventninger.

Du møder Angela López-Roso, Head of Early Talent Programmes hos Novo Nordisk. Hun fortæller om sine erfaringer med at ansætte medarbejdere, der er vendt hjem efter flere år i udlandet.

Hun deler sit blik på, hvad Novo Nordisk lægger vægt på i rekrutteringen – og hvordan du med international erfaring kan styrke din profil og gøre dine kompetencer tydelige i din jobsøgning.

Undervejs kan du stille spørgsmål i webinarets Q&A. På den måde tager indholdet også afsæt i dine overvejelser og den situation, du står i.

Webinaret er på dansk og bliver holdt i samarbejde med Danes Worldwide.

Loading component...

Loading component...

Loading component...

Loading component...