Hvad skal vi leve af?
Den europæiske konkurrenceevne halter gevaldigt efter USA og Kina. Men kan EU producere alting selv?
1 time
8.30-9.30
Om arrangementet
Den europæiske konkurrenceevne halter gevaldigt efter USA og Kina, og private investeringer søger i stigende grad væk fra Europa. Desuden har Covid-nedlukningerne, krigen i Ukraine, og senest usikkerheden i Mellemøsten sat fokus på behovet for, at Europa i højere grad kan klare sig selv – den såkaldte strategiske autonomi. Men kan EU producere alting selv? Skal medlemslandene sammen låne massivt til nye investeringer? Og hvor skal EU ellers kigge hen for at finde nye samhandelspartnere?
Mød Kira Marie Peter-Hansen, Henrik Dahl og Philipp Schröder.
Under overskriften EU Aktuelt afholder Djøf i samarbejde med Europa-Parlamentet en digital debatrække, hvor vi tager fat på aktuelle EU-emner.
Sæt også kryds i kalenderen, så du kommer med til debat om:
Tør vi tage flere med i klubben - tør vi lade være? onsdag den 5. februar 2025 fra kl. 8.30-9.30.



