Hvad er forvaring?
Kom med, når Dansk Kriminalistforening sætter fokus på forvaring.
København
2 timer
17.00-19.00
Kom med, når Dansk Kriminalistforening sætter fokus på forvaring.
København
2 timer
17.00-19.00
Hvad er forvaring, og hvornår bruger domstolene den mest indgribende straf i dansk ret?
Specialanklager ved Statsadvokaten i København, Nana la Cour, fortæller om forvaring set fra anklagemyndighedens perspektiv.
Forvaring er en tidsubestemt fængselsstraf. Den afviger fra det takstmæssige straffesystem, fordi den tager udgangspunkt i den farlighed, som den dømte udviser. Domstolene bruger især forvaring over for personer, der gentagne gange har begået alvorlig personfarlig kriminalitet. Straffen varer, indtil personen ikke længere vurderes som farlig.
Forvaring har også et forebyggende formål. En almindelig straf vil i nogle tilfælde ikke beskytte samfundet godt nok mod den risiko, som den dømte udgør.
Inden en forvaring kan ophæves, skal der være et sikkert grundlag for at vurdere, at den forvarede ikke længere er farlig. Derfor indgår der ofte et mangeårigt udslusningsforløb, hvor den forvarede gradvist får mere frihed og samtidig følges tæt af behandlere.
Oplægget giver indblik i, hvornår betingelserne for at idømme forvaring er opfyldt.
Lektor ved Københavns Universitet, Julie Laursen, sætter fokus på udviklingen i brugen af forvaring. Antallet af domme til forvaring er fordoblet inden for det seneste årti, og længden af forvaringsforløb er samtidig vokset markant.
Med afsæt i observationer fra retssager i byret, landsret og Højesteret, hvor der blev nedlagt påstand om forvaring, samt interviews med 35 forvarede i Herstedvester Fængsel, giver oplægget indblik i både idømmelsen og afsoningen af forvaring i Danmark.
Forvaring er en meget belastende foranstaltning. Den er tidsubestemt, og vejen mod større frihed afhænger af en række forhold. Det skaber ofte usikkerhed, ængstelse og modstand hos de forvarede.
Modstanden kan gøre det svært for den enkelte at arbejde konstruktivt med sig selv og sin fremtid. Mange bliver i stedet mere optaget af den uretfærdighed, de selv oplever, end af den situation deres lovbrud har bragt andre i.
Velkommen
Oplæg ved Nana la Cour
Oplæg ved Julie Laursen
Pause med en sandwich
Debat
Tak for i aften
Thomas Elholm
Ordstyrer og formand for Dansk Kriminalistforening
Nana la Cour
Specialanklager, Statsadvokaten i København
Julie Laursen
Lektor, Københavns Universitet
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.