Gå til hovedindhold
Arrangement

Gør intuition til et praktisk redskab

Hvornår bruger du din mavefornemmelse, når du taler med en mentee? Hvornår kan du stole på den? Det bliver vi klogere på denne aften i selskab med erhvervspsykolog Mette Møller.

Hvem kan deltage?
Kun for mentorer
Pris
0 kr.
Varighed

4 timer

17.00-21.00

Om arrangementet

I mentorsamtalen bruger du din intuition hele tiden – sikkert ofte uden at tænke over det. Du fornemmer noget hos din mentee, som måske forbliver usagt, men som kalder på opmærksomhed.

Intuition er en naturlig forudsætning for at danne sig et helhedsindtryk, handle og beslutte, hvilken retning vi skal arbejde i. Selvom intuition er et almindeligt værktøj, ved vi for lidt om, hvordan vi kan bruge den mere, aktivt, bevidst og professionelt.

På workshoppen giver Mette Møller dig et indblik i, hvad intuition er – hvordan den fungerer, og hvilke mekanismer der er i spil. Vi arbejder med øvelser, der hjælper dig med at bruge din intuition mere aktivt i mentorsamtaler og i ledelsesbeslutninger.

Vi mødes på LYNfabrikken og bruger stedet som afsæt for at undersøge, hvad intuition også kan være i praksis.

Vi slutter af med lidt godt at spise.

Program

  • Tjek ind og snacks

  • Velkommen og intro til aftenen ved Else Iversen

  • Intuition som redskab i mentorsamtaler. Oplæg og øvelser ved Mette Møller

  • Middag

  • Tak for i aften

Mette Møller

Cand.psych, selvstændig erhvervspsykolog og ekstern lektor

Hvem møder du?

Mette Møller

Cand.psych, selvstændig erhvervspsykolog og ekstern lektor

Mette Møller er cand.psych. og erfaren selvstændig erhvervspsykolog med speciale i ledelse i kompleksitet, ekstern lektor på Aalborg Universitet. Udover klassiske erhvervspsykologiske ydelser har Mette igennem årene lavet flere anderledes formater til sine kunder, herunder brugen af kunst og heste i udvikling af ledere. Hun har skrevet bøger om ledelse af kreativitet, samskabelse, heste i lederudvikling og aktuelt om brugen af intuition i ledelse og i avanceret faglighed. Hun er stifter og medejer af det tværfaglige konsulenthus key2see i Aarhus, hvor hun blandet andet har uddannet over 100 psykologer fra Aarhus Universitet i erhvervspsykologiske traineeforløb. Mette har en professionel bestyrelsesuddannelse og en lederdiplom i strategisk design fra Kolding Designskole.

Else Iversen

Chefkonsulent, Djøf

Hvem møder du?

Else Iversen

Chefkonsulent, Djøf

Else er uddannet coach (MBC), underviser og forfatter. Hun har lang erfaring med at udvikle mentorprogrammer – i Djøf såvel som i andre organisationer, også i andre lande. Else fungerer selv som mentor og coach, og har bred erfaring i at udfordre og facilitere personlig- og faglig udvikling i parløb med mange forskellige mennesker. eiv@djoef.dk 33 95 98 57

Henriette Ahm Stauning

Konsulent, Djøf

Hvem møder du?

Henriette Ahm Stauning

Konsulent, Djøf

Henriette er antropolog til fingerspidserne, når hun stiller nysgerrige spørgsmål. Henriette har erfaring med frivillighed og mentorprogrammer både i kommunalt regi og i Djøf. Hun har et godt øje for skæve vinkler og veje ind på arbejdsmarkedet i den daglige drift og udvikling i Mentorprogrammet i Djøf. Henriette er også en del af teamet bag Idépuljen, hvor hun faciliterer, skaber og udvikler arrangementer sammen med frivillige medlemmer af Djøf. has@djoef.dk 36 91 91 19

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
26. marts 2026, 17.00
Hvor foregår det?
LYNfabrikken
Vestergade 49B
8000 Aarhus C
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
24. marts 2026, 12.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?