Godsejervældets fald på Fyn

I 1849 blev det bestemt, at adelens særlige privilegier skulle afskaffes, og de store godser skulle overgå fra at være majorater til at kunne omsættes i fri handel. Dette skete først i 1919 med vedtagelsen af lensafløsningslovene samt et længere forløb ved domstolene - i sidste ende Højesteret.

Der var med lensafløsningen tale om et opgør med ”verden af i går”, og et markant stykke dansk socialpolitik, herregårdshistorie og forfatningshistorie og forfatningsret.

I 2014 udgav Ditlev Tamm, forfatter, cand.mag., dr.jur. et dr.phil. og tidligere professor i retshistorie ved Københavns Universitet sammen med en faghistoriker bogværket ’Grever, baroner og husmænd - Opgøret med de store danske godser 1919’.

Ditlev Tamm kommer ind på afskaffelsen af de særlige privilegier for adelen og godserne i Danmark i lyset af de stærke sociale og folkelige bevægelser i Danmark sidst i 1800-tallet, der er inspireret af tilsvarende sociale bevægelser og revolutioner rundt om i Europa og i Rusland:

• Arbejderbevægelsen
• Husmandsbevægelsen
• Andelsbevægelsen
• Folkehøjskolerne

Ditlev Tamm diskuterer, om pålæggelsen på godserne af vidtgående afgifter og betydelige jordafgivelser juridisk kunne betragtes som Folketingets lovlige regulering inden for grundlovens rammer af beskyttelse af ejendomsretten - eller om der i stedet var tale om ekspropriation uden (fuld) erstatning og dermed en grundlovsstridig krænkelse af ejendomsretten.

Ditlev Tamm rejser også det hypotetiske spørgsmål, om Højesteret i dag, hvis lensafløsningsspørgsmålet blev indbragt for Højesteret, ville forsvare den private ejendomsret over for et folketingsflertal, som ville gennemføre en ordning som lensafløsningen. Og hvordan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan tænkes at ville stille sig i en sådan sag.

Praktisk: Parkering foran slottet – gå over broen og ind på slotspladsen, gå ind ad døren i trappetårnet.