Arrangement

Frivillig hos SR-Bistand

Har du et par gange om måneden mulighed for at hjælpe borgere, som står i vanskelige livssituationer?

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
0 kr.
Varighed

1 time og 30 minutter

17.00-18.30

Øv, du kom for sent

Dette arrangement er overstået, og vi har på nuværende tidspunkt ikke planlagt flere af dem. I vores kalender kan du se alle aktuelle aktiviteter.

Se alle aktiviteter

Arrangeret af medlemmer af Djøf

Om arrangementet

Frivilligcenter SR-Bistand hjælper alle borgere, som står i vanskelige livssituationer. Det være sig af økonomisk, juridisk, social eller almenmenneskelig karakter. På denne aften præsenterer vi vores arbejde, for vi søger flere, der vil være med til at afhjælpe den vanskelige situation, vores medborgere står i, som typisk handler om:

  • lejeret og boligstøtte
  • sygedagpenge, ressourceforløb, kontanthjælp og fleksjob
  • klage – og ankevejledning
  • familie – og arveret
  • bodeling, skilsmisse, separation og forældremyndighed
  • ansøgning om tilskud fra det offentlige
  • gældssanering og eftergivelse af offentlig gæld
  • kontakt til kreditorer og inkassofirmaer vedrørende akkord- og afdragsordninger
  • gennemgang af forældelsesfrister, fogedretssager med videre
  • vurdering af betalingsevne
  • budgetlægning/gældsoverblik.

Rådgivningen har åbent for drop-in rådgivning mandag kl. 11.00-12.30 og torsdag kl. 17.00-18.30. Rådsøgende kan ringe mandag-tirsdag kl. 10.00-15.00, onsdag-torsdag kl. 10.00-15.00 og 17.00-19.00, samt fredag kl. 10.00-14.30. Telefonen er lukket over frokost kl. 12.30-13.00 alle dage, hvor rådgiverne så vidt muligt spiser frokost sammen.

Som frivillig rådgiver har du en juridisk og/eller finansiel baggrund. SR-Bistand har både studerende og mere erfarne rådgivere i teamet. Desuden har vi også tilknyttede socialrådgivere.  

Hvis du bliver frivillig hos os, forventer vi, at du kan tage to vagter om måneden. 

Vi tilbyder intromøde, sparringsmøder, faglige oplæg og sociale arrangementer.  

Program

  • Velkommen til og præsentation af SR-Bistand

  • Arbejdsopgaver i Retshjælpen

  • Arbejdsopgaver i Gældsrådgivningen

  • Spørgsmål og praktisk om at blive frivillig

  • Tak for i dag

Stefan Leth-Nissen

Projektleder, Rådgivningen, SR-Bistand

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
20. november 2024, 17.00
Hvor foregår det?
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
19. november 2024, 21.45
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Linda
Skytte
lis@djoef.dk
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?