Et vigtigt skridt på vejen mod første job er at være skarp på, hvilke kompetencer du kan bidrage med, og hvordan du skaber værdi for en arbejdsgiver. Og så skal du have øje for, hvad der efterspørges på arbejdsmarkedet fra dig som nyuddannet.
På webinaret får du:
- 4 værktøjer til at identificere dine kompetencer og særlige styrker
- Viden om hvilke kompetencer der efterspørges på arbejdsmarkedet
- Indsigt i, hvordan du kan bruge AI til at kortlægge dine kompetencer
- Viden om hvordan du kan kommunikere din markedsværdi for en arbejdsgiver
- Et fundament, så du står stærkere og mere afklaret i din jobsøgning.
Webinaret henvender sig til dig, der snart er færdiguddannet eller lige er blevet det, og som skal til at lande dit første job efter studiet.
Webinaret kræver, at du deltager i de individuelle øvelser, der indgår. Deltag derfor via pc med adgang til word eller lignende eller hav notesblok og skriveredskaber klar.