Mental Health Club og Nickolai Damsgaard inviterer til en aften med oplæg om søvn. Søvn er en af de mest undervurderede faktorer, når det gælder mental sundhed, energi og performance i en travl hverdag. Mange oplever at være trætte, ukoncentrerede eller mentalt pressede, uden at forstå, hvor stor en rolle søvnen spiller i det samlede billede.
I dette oplæg giver biohacker og performance coach Nickolai Damgaard et konkret og evidensbaseret indblik i, hvordan søvn påvirker hjernen, nervesystemet og din evne til at præstere, både professionelt og privat.
Du får indsigt i, hvorfor selv små justeringer i din søvn kan have stor effekt på din energi, dit fokus og din stresshåndtering. Samtidig får du konkrete værktøjer, du kan implementere med det samme, så du ikke blot får mere søvn – men bedre søvn.