Arrangement

EU's digitale tegnebog baner vej ud af bureaukratiet

Vi sætter fokus på, hvordan vi kan bruge den digitale tegnebog forebyggende og klogt.

Hvem kan deltage?
Kun for medlemmer af Djøf
Pris
0 kr.
Varighed

2 timer og 30 minutter

17.00-19.30

Om arrangementet

Bureaukrati opstår ofte, når regler er usammenhængende eller modstrider hinanden. Men med den nye digitale tegnebog fra EU kan vi gøre noget andet. Hvis vi bruger den rigtigt, kan den blive et stærkt redskab til at mindske bureaukratiet – og samtidig styrke digital suverænitet.

Til dette arrangement ser vi på, hvordan vi kan bruge den digitale tegnebog forebyggende og klogt. For det er ikke reglerne, der skaber bureaukratiet. Det er den måde, vi vælger at implementere dem på.

Når implementeringen ikke tager højde for virkelighedens kompleksitet, ender vi med at skabe nye problemer. Men vi kan ændre måden, vi implementerer regler på – uden at ændre selve reglerne.

Fx kræver reglerne om hvidvask (AML), at vi indsamler persondata. Men det kan komme i konflikt med regler som Schrems II – som er et af de første tiltag for digital suverænitet.

Her åbner den digitale tegnebog en ny mulighed. Den indeholder krav om kvalificerede, Uforbundne signaturer (unlinkable signatures) – og med dem kan vi validere, signere og gøre ansvar gældende uden at skabe persondata. Det kan blive en universel mekanisme, som kan mindske bureaukratiet på tværs af flere af EU’s tunge lovpakker.

Vi dykker ned i to af de mest komplekse områder i finanssektoren. Her ser vi på, hvordan vi med den digitale tegnebog kan beskytte betalinger og digitale processer – også når de styres af store techgiganter i USA.

Og det stopper ikke dér. Det handler ikke kun om finanssektoren, men også om de mange steder, hvor dårlig implementering af AML, GDPR, NIS2 og eIDAS i dag skaber unødigt bureaukrati – særligt i forbindelse med betalinger.

Vi skal derfor også tage snakken om, hvordan vi sikrer, at den digitale tegnebog ikke selv bliver offer for bureaukratiserende implementering.

Program

  • Velkommen

  • Oplæg ved Stephan Engberg

  • Pause med let forplejning

  • Tak for i dag

Stephan Engberg

Direktør og stifter, CitizenKey

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
2. september 2025, 17.00
Hvor foregår det?
Djøf
Mødelokale Plenum
Gothersgade 133
1123 København
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
31. august 2025, 21.45
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Christine Carstensen
chc@djoef.dk
36 91 91 38
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?