Djøf Festival 2025
Hvordan finder Danmark nye veje til vækst i en stadig vildere verden? Vær med, når vi sammen taler om, hvordan vi skaber mere værdi for samfund og mennesker i en tid med teknologisk transformation, handelskonflikter og geopolitiske spændinger.
Du skal være medlem af Djøf for at deltage, og du må invitere et ikke-medlem med. Se i bekræftelsesmalien for yderligere information.
Dørene åbner kl. 15.00
16.00-21.00
Om arrangementet
Nye veje til vækst
Vækst, innovation og velfærd skal lige nu skabes i en ny virkelighed, hvor kendte alliancer udfordres, nye teknologier revolutionerer arbejdslivet, og geopolitisk uro rokker ved vores fundament.
Hvad kræver det af ledere, medarbejdere og samfund? Og hvordan omsætter vi kompleksitet til konkurrencekraft i et stærkt dansk erhvervsliv?
På Djøf Festival 2025 får du nye perspektiver på den faglige og ledelsesmæssige omstilling, der skal bringe Danmark og Europa videre – fra både virksomhedsledere, forskere, politikere, iværksættere, debattører og en international topdiplomat.
Måske vil du gerne dele dagens gode oplevelser med en, du kender? Som medlem af Djøf er du velkommen til at tage en ven med til festivalen.
Skarpe synspunkter og nye stemmer
Fordyb dig i tankevækkende debatter, talks og overraskende indslag og bland dig i samtalen om den samfundsværdi, vi kan skabe sammen.
Undervejs kan du købe mad og drikke og tanke op med kaffe og gode samtaler i festivalens loungeområde. Det er også her, vi løfter sløret for nogle af resultaterne af kampagnen ’Uhørt vækst’, hvor tusindvis af privatansatte medlemmer af Djøf har svaret på, hvordan vi skaber mere vækst i danske virksomheder – set fra deres hverdag.
Vi ses til en fantastisk festival.
Program
15.00
Dørene åbner
Dørene er åbne – kom gerne i god tid
Vi glæder os til at byde dig velkommen. Dørene åbner i god tid inden programstart, og vi opfordrer dig til at komme lidt før, så du kan nå at hente dit navneskilt og få en let forfriskning, inden vi går i gang.
Formand for Djøf Sara Vergo byder velkommen
Keynote Rufus Gifford
16.05
Bridging the Future - Creating Unity in a Changing World
Geopolitics, climate, and technology challenge our economy and competitiveness. How do we build new alliances and partnerships that ensure growth, innovation, and hope in a time of uncertainty?
Keynote: Rufus Gifford
Moderator: Jacob Rosenkrands
16.45
Sammen hver for sig?
En urolig verden har sat fart på samtalen om strategisk autonomi i Europa. Hvordan spiller europæisk selvstændighed sammen med global usikkerhed, grøn omstilling og teknologisk forandring – og hvad betyder det for Danmark og for fremtidens vækst og samarbejde?
Panelister: Philipp Schröder og Lykke Friis
Moderator: Lawand Hiwa Namo
17.15
Mellem mennesker og maskiner
Kunstig intelligens er allerede en kollega på mange arbejdspladser – men ikke alle har været klar til at byde deres nye AI-kollega velkommen. Når kunstig og emotionel intelligens mødes, stiller det derfor nye krav til ledelse, etik og retning. Så hvordan leder du mennesker midt i et af de største teknologiske kvantespring nogensinde?
Panelister: Barbara Isaksen og Mette Kaagaard
Moderator: Jacob Rosenkrands
Keynote Christel Schaldemose
17.45
Vi skal videre
Mens verden finder sine fødder, skal Danmark og Europa finde vejen frem i en tid, der både rummer nye benspænd og nye muligheder. Hvordan kan vi bruge vores danske styrker – som grøn frontløber, digitalt foregangsland og demokratisk samfund – til at skabe vækst og job i Danmark og Europa? Hvordan sikrer vi, at Danmark bidrager til et Europa, hvor idéer og innovation får luft – og hvor vi tør gå forrest?
Keynote: Christel Schaldemose
Moderator: Lawand Hiwa Namo
18.30
Grøn generation – grøn ambition
Den næste bølge af bæredygtig vækst kræver skarpere kompetencer, større ambitioner, og et erhvervsliv, der kan balancere mål og mening. Hvilken opgave står den næste generation af ledere over for, når bæredygtighed og forretning skal gå hånd i hånd?
Panelister: Nadia Gullestrup, Melanie Bylov Jensen og Kristian Uldall
Moderator: Lawand Hiwa Namo
19.00
Ikke kun til pynt
Den amerikanske præsident har krævet mindre fokus på diversitet, inklusion og ligestilling i amerikanske virksomheder og institutioner. Det bringer også nogle danske virksomheder i et krydspres. Hvordan holder man som dansk virksomhed fast, når mangfoldighedspolitikken ikke kun er til pynt, men en nøglen til innovation, talenter, vækst og værdi i en tid med mangel på arbejdskraft og en mere kompleks omverden?
Panelister: Moussa Mchangama og Trine Ahrenkiel
Moderator: Jacob Rosenkrands
Keynote Vincent Hendricks
19.35
Hele verden fra forstanden
Verden forandrer sig hurtigt – og det kræver noget af os alle sammen. Vincent Hendricks giver dig nye perspektiver på, hvordan vi kan navigere i en tid med tempo, støj og store valg.
Keynote: Vincent Hendricks
Moderator: Jacob Rosenkrands
Tak for i dag
Rufus Gifford
Tidligere amerikansk ambassadør i Danmark
Hvem møder du?
Rufus Gifford
Tidligere amerikansk ambassadør i Danmark
Rufus var USA’s ambassadør i Danmark fra 2013-2017. Han har mange års erfaring med internationalt diplomati og politisk fundraising på højeste niveau og har spillet centrale roller i flere præsidentkampagner. I dag står han bag kommunikationsbureauet Elrod Gifford Group, der rådgiver om politisk strategi, kampagner og fundraising.
Christel Schaldemose
Næstformand, Europa-Parlamentet
Hvem møder du?
Christel Schaldemose
Næstformand, Europa-Parlamentet
Christel (S) har arbejdet med europæisk lovgivning i to årtier blandt andet forbrugerbeskyttelse, digital regulering og grøn omstilling. Christel indtager som næstformand i Europa-Parlamentet en central placering under det danske EU-formandskab.
Vincent F. Hendricks
Dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi, Københavns Universitet
Hvem møder du?
Vincent F. Hendricks
Dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi, Københavns Universitet
Vincent er internationalt anerkendt for sit banebrydende arbejde inden for epistemisk logik, formel erkendelsesteori og boblestudier – han er leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS). Vincent har modtaget adskillige priser, herunder EliteForsk-prisen og Rosenkjærprisen
Sara Vergo
Formand for Djøf
Hvem møder du?
Sara Vergo
Formand for Djøf
Jacob Rosenkrands
Moderator, cand.scient.pol & journalist, Berlingske
Hvem møder du?
Jacob Rosenkrands
Moderator, cand.scient.pol & journalist, Berlingske
Lawand Hiwa Namo
Politisk kommentator og moderator, TV2 News & Politiken
Hvem møder du?
Lawand Hiwa Namo
Politisk kommentator og moderator, TV2 News & Politiken
Lawand er politisk kommentator og skriver om politik og arbejdsmarked hos Politiken. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og tidligere chef for Politik & Analyse hos Friday. Lawand har været taleskriver for Fagbevægelsens Hovedorganisation og underviser i retorik og medietræning.
Philipp Schröder
Professor og co-direktør for CEFAU, Aarhus Universitet
Hvem møder du?
Philipp Schröder
Professor og co-direktør for CEFAU, Aarhus Universitet
Philipp er professor i økonomi og forsker i virksomheder, eksport, skat og produktivitet og underviser på flere uddannelser. Han sidder i en række ekspertgrupper og råd, herunder Nationalbankens repræsentantskab, Konkurrencerådet og Innovationsfondens bestyrelse.
Lykke Friis
Direktør, Tænketanken Europa
Hvem møder du?
Lykke Friis
Direktør, Tænketanken Europa
Lykke er direktør i Tænketanken Europa og co-chair i European Council on Foreign Relations. Hun har været klima-, energi- og ligestillingsminister og prorektor på Københavns Universitet. Hun har en ph.d. i statskundskab og har udgivet flere bøger om tysk og europæisk politik, senest 'Tårernes Europa' fra 2022.
Mette Kaagaard
CEO, Microsoft, Danmark & Island
Hvem møder du?
Mette Kaagaard
CEO, Microsoft, Danmark & Island
Mette er en kendt stemme i den offentlige debat om digitalisering og cybersikkerhed. Hun har mere end 20 års erfaring med ledelse og teknologi blandt andet fra Deloitte, KMD og Egmont.
Barbara Isaksen
Direktør og leder af AI-adoption, Todai
Hvem møder du?
Barbara Isaksen
Direktør og leder af AI-adoption, Todai
Barbara hjælper organisationer med at skabe værdi gennem AI med en tilgang, der har mennesket i centrum. Hun er medstifter af Connected Women in AI, en platform med over 3.000 medlemmer, der arbejder for mere ligestilling i AI-branchen. Barbara sidder desuden i bestyrelsen for Institut for Fremtidsforskning og er aktiv i flere tech- og ungdomsnetværk.
Kristian Uldall
Head of Sustainability, GlobalConnect
Hvem møder du?
Kristian Uldall
Head of Sustainability, GlobalConnect
Kristian arbejder som Head of Sustainability med at nedbringe CO₂-udledning i hele værdikæden og udvikle løsninger, der styrker kundernes mål om bæredygtighed. Han var en del af Berlingskes Talent 100 i 2024 og har også erfaring fra Rambøll.
Nadia Gullestrup Christensen
Medstifter, GAIA
Hvem møder du?
Nadia Gullestrup Christensen
Medstifter, GAIA
Nadia er medstifter af foreningen GAIA, som er et mødested for unge klimainteresserede med fokus på et grønt erhvervsliv. Nadia har tidligere været formand for Ungeklimarådet og EU-ungedelegeret. Hun har en kandidat i miljø- og ressourceøkonomi.
Melanie Bylov Jensen
Associate, Sustainable Banking, SEB
Hvem møder du?
Melanie Bylov Jensen
Associate, Sustainable Banking, SEB
Moussa Mchangama
Medstifter og seniorrådgiver, In Futurum
Hvem møder du?
Moussa Mchangama
Medstifter og seniorrådgiver, In Futurum
Moussa arbejder med forandringsprocesser i kunst- og kultursektoren. Han har en baggrund i medier og strategisk kommunikation og fokuserer på social retfærdighed, diversitet, lighed, inklusion og bæredygtighed. Moussa er også aktiv debattør, aktivist og forfatter til bogen ’Tekster om hjem’.
Trine Ahrenkiel
Vicedirektør – HR, Kommunikation og Marketing, Nykredit
Hvem møder du?
Trine Ahrenkiel
Vicedirektør – HR, Kommunikation og Marketing, Nykredit
Jeanette Serritzlev
Militæranalytiker, Forsvarsakademiet
Hvem møder du?
Jeanette Serritzlev
Militæranalytiker, Forsvarsakademiet
Jeanette har speciale i informationskrig og desinformation og har været en del af Forsvaret siden 2006. Hun er forfatter til bogen ’Informationskrig’ og bidragyder til ’Hjemmefronten’ og ’Rusland i krig’.
Jesper Rangvid
Professor i finansiering, Copenhagen Business School
Hvem møder du?
Jesper Rangvid
Professor i finansiering, Copenhagen Business School
Jesper forsker i samspillet mellem makroøkonomi og finansmarkeder med fokus på kriser, institutioner og husholdningers økonomi. Han var formand for Rangvid-udvalget i kølvandet på finanskrisen i Danmark. Han har skrevet to bøger og deler løbende sine indsigter om finans og økonomi på Rangvid’s Blog.
Jan Damsgaard
Professor i digitalisering, Copenhagen Business School, Institut for Digitalisering
Hvem møder du?
Jan Damsgaard
Professor i digitalisering, Copenhagen Business School, Institut for Digitalisering
Jan rådgiver regeringen om brugen af AI i det offentlige, i uddannelser og i SMV’er og arbejder for ansvarlig AI – med fokus på teknologiens muligheder og menneskelige værdier. Han er medgrundlægger af Dataetisk Råd og har skrevet bøger om digital omstilling og blockchain.
Jørgen Møller
Professor i statskundskab, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Hvem møder du?
Jørgen Møller
Professor i statskundskab, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Jørgen er en af Danmarks førende forskere i Europas demokratiske udvikling og institutionelle historie. Han har særligt fokus på europæisk statsdannelse, det europæiske statssystem, og de historiske rødder til Europas politiske systemer. Jørgen Møller modtog Sven Henningsens Pris 2025 og er medlem af Videnskabernes Selskab.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Hvornår foregår det?
Hvor foregår det?
Halmtorvet 11
1700 København
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?