Tag din studenterforening med til Djøf days - Karrieredag 2024, hvor vi i år sætter fokus på, hvordan I som forening kan skabe en bæredygtig kultur, hvor frivillige fastholdes, trives og motiveres.
Vi har inviteret Ingefair til at komme og holde oplæg. Ingefair er en virksomhed, der brænder for at skabe gode rammer for frivilligheden og ansattes arbejdsmiljø og tilbyder derfor en lang række af kurser, foredrag, rådgivning og workshops til frivillige foreninger. Oplægget handler om, hvordan I kan fremme trivslen i jeres forening samt forbedre jeres arbejdsmiljø.
Derefter får vi besøg af Center for Frivilligt Socialt Arbejde, som beskæftiger sig med ledelse, bestyrelsesarbejde og foreningsudvikling og tilbyder konsulentrådgivning og kurser til frivillige foreninger. Oplægget vil præsentere en række tips og tricks til, hvordan jeres forenings ledelse og drift kan styrkes.
Dagen afsluttes selvfølgelig med en god middag på Djøf Rooftop og efterfølgende bytur for dem, der har lyst. Så pak festtøjet til en festlig afslutning på en spændende og inspirerende dag. For at kunne deltage skal du være der fra starttidspunktet kl. 14.00.
Transport og overnatning
Kommer du fra Aarhus, Odense eller Aalborg? Så dækker Djøf den billigst mulige transport. Husk at gem dine kvitteringer fra dine udlæg til transport. Derudover tilbyder vi overnatning i København, hvilket du kan vælge, når du tilmelder dig arrangementet.