Få kvinder sætter deres navn på de juridiske værker, der former retstilstanden i Danmark, selvom det er en af de mest effektive måder at markere sig som ekspert og skabe vejen til en profileret juridisk karriere.
De fleste, der når til tops i juraens verden, har sat sig i spidsen for deres felt, ofte gennem faglig formidling. Alligevel er de juridiske bogreoler stadig domineret af mænd.
På dette arrangement får du inspiration og konkrete råd til, hvordan du selv kan komme i gang med at skrive og bruge forfatterskabet som springbræt til karriere og anerkendelse.
Du møder tre forfattere, der hver viser en vej ind i forfatterskabet:
- Start dit forfatterskab med en juridisk artikel ved advokatfuldmægtig Amanda Ferdinand, Plesner.
- Overtag et etableret forfatterskab og før det videre. Professor Natalie Videbæk Munkholm (SDU) har bygget videre på Ole Hasselbalchs klassiske bøger om arbejdsret.
- Skab dit eget grundværk. Lars Svenning-Andersen skrev Funktionærret i 1993 og satte sit navn på området.
Du hører også fra Djøf Forlag om, hvordan processen konkret foregår, og hvordan de kan hjælpe dig i gang.
Arrangementet giver dig et ærligt indblik i, hvordan faglig formidling kan blive et springbræt til toppen af juraen.