Bliv skatterådgiver i EU
Kom med til vores webinar og hør mere om, hvordan du kan blive administrator inden for direkte eller indirekte beskatning i EU’s institutioner. Vi guider dig gennem jobkravene, ansøgningsprocessen og karrieremulighederne.
1 time
16.00-17.00
Om arrangementet
Er du interesseret i en spændende karriere i EU med ansvar for politikudvikling og lovgivning inden for beskatning? Så deltag i vores webinar, hvor vi dykker ned i, hvad det kræver at blive ansat som administrator i EU’s institutioner i lønklasse AD6. På webinaret møder du ambassade-rådgiver Casper Ristorp Thomsen, som vil forklare nærmere om selve ansøgningsprocessen og give gode råd med på vejen.
EU har netop åbnet en specialistconcours, som søger fagfolk til to områder:
- Direkte beskatning – med opgaver som udvikling af politikker, analyse af skattelovgivning og repræsentation i internationale forhandlinger
- Indirekte beskatning – med fokus på momskontrol, projektstyring og håndhævelse af statsstøtteregler.
På webinaret får du:
- En gennemgang af de vigtigste arbejdsopgaver og kvalifikationskrav
- Indblik i ansøgningsprocessen og hvad det kræver at gå videre i udvælgelsen
- Mulighed for at stille spørgsmål om karrieren som administrator i EU
EU’s institutioner tilbyder en international arbejdsplads med fokus på mangfoldighed, inklusion og personlig udvikling. Hvis du har en relevant uddannelse inden for fx økonomi, jura eller regnskabsføring og minimum tre års erhvervserfaring, kan dette være din vej til en meningsfuld karriere inden for en af EU’s mange institutioner.
Læs mere om krav og deadlines for stillingen på EPSO her: Administratorer inden for beskatning | EU Careers
Casper Ristorp Thomsen
Udenrigsministeriet
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Hvornår foregår det?
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Du kan også læse vores privatlivspolitik for webinarer på Zoom.
Hvordan er sikkerheden med Zoom?
Når du deltager i et online Djøf-arrangement vil det foregå via platformen Zoom. Du kan læse mere om, hvordan Djøf håndterer dine data i forbindelse med online arrangementer her
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?