Arrangement

Besøg på Marcussens orgelbyggeri i Aabenraa

Hos Marcussen & Søn bygger og restaurerer man pibeorgler til glæde for organister, kirkegængere og andre musikelskere over hele verden.

Hvem kan deltage?
Kun for medlemmer af Djøf Senior
Pris
0 kr.
Varighed

3 timer og 30 minutter

13.00-16.30

Øv, du kom for sent

Dette arrangement er overstået, og vi har på nuværende tidspunkt ikke planlagt flere af dem. I vores kalender kan du se alle aktuelle aktiviteter.

Se alle aktiviteter

Arrangeret af medlemmer af Djøf

Om arrangementet

Mød firmaet bag de verdensberømte orgler, der i dag leverer orgler til det meste af Europa, Japan, Israel, Rusland, Sydafrika, Filippinerne og USA, ligesom der også står mange Marcussen-orgler i de danske kirker.

Der bygges pibeorgler til varig glæde for brugerne og til varig stolthed for firmaet. 'Vi er stolte af det, vi leverer, og er ekstra stolte, når organister over hele verden stråler, fordi de spiller på et Marcussen & Søn- orgel'. 

Firmaet er grundlagt i 1806 af Jørgen Marcussen. I 1819 blev det første større pibeorgel bygget til Sieseby Kirke ved Slien i nærheden af Slesvig. Dette orgel 'opus 1' kan stadig ses og høres i Haderslev Domkirke.

Firmaet har fortsat fremstilling af orglerne med respekt for det traditionelle håndværk og klangen, der er i tråd med tidens smag, og atter inddrager romantikkens grundtoneprægede klang. Opgaverne er i dag kendetegnet af en stor bredde og en individualitet, hvor kundernes forskellige ønsker omsættes af de dygtige rintonatører til orglets klanglige særpræg.

Transport

I bil: Da Storegade er en gågade er det ikke muligt at køre dertil med bil. Tilkørsel sker fra Sct. Nicolaigade. Drej ind ved Sydbanks skilt og find en parkeringsplads bag orgelbyggeriets værkstedsbygninger. Adressen er Sct. Nicolai Gade 24.

Til Fods: Fra gågaden kan du gå ind i orgelbyggeriets gård ad den sorte træport nr. 24 Alternativt kan du gå ind ad gyden i mellem nr. 20 og 22.

Program

  • Ankomst til orgelbyggeriet

  • Orientering om orgelbyggeriet ved Claudia Zachariassen

  • Kaffe for egen regning på Café Fru Geest, Skrænten 32, 6200 Aabenraa

  • Tak for i dag

Claudia Zachariassen

Bestyrelsesformand, Marcussen & Søn - Orgelbyggeri A/S

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
7. oktober 2024, 13.00
Hvor foregår det?
Marcussen & Søn - Orgelbyggeri A/S
Storegade 24
6200 Aabenraa
Denmark
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
6. oktober 2024, 21.45
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Anni Schack Andersen
ana@djoef.dk
33 95 99 75
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?