Gå til hovedindhold
Arrangement

Beredskab i Europa - Røde Kors' vigtige rolle

Djøf Belgien og Den Danske Kirke har inviteret Mette Pedersen, leder af Røde Kors’ EU kontor, til en aften, hvor hun vil fortælle om det vigtige arbejde med at højne beredskabet i Europa - med fokus på Røde Kors’ vigtige rolle.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
0 kr.
Varighed

2 timer

18.30-20.30

Om arrangementet

Europa står overfor nogle store udfordringer med konflikten i Ukraine, store naturkatastrofer og erindringer om Covid-19. 

I marts offentliggjorde EU-Kommissionen EU’s beredskabsstrategi, som bygger på en mere holistisk tilgang til beredskab, hvor hver familie og hvert individ også har et ansvar for at kunne klare sig i 72 timer, hvis en krise skulle opstå.

Vi så i Spanien og Portugal, hvordan et strømsvigt mørklagde store dele af landene, og i Danmark har vi oplevet, hvordan storme og skybrud kan oversvømme store områder, og droner paralyserer det danske luftrum.

Mens EU’s medlemslande opruster, spreder en uro og angst sig i befolkningen. I denne situation kan og skal Røde Kors spille en vigtig rolle, som de også gjorde under Covid-19.

Med over 900.000 frivillige i EU og et stort ungdomsnetværk har Røde Kors tillid i befolkningen og kan nå ud til de mest sårbare. Som for over 150 år siden, da Røde Kors blev grundlagt, skal organisationen fortsat spille en central rolle i kriser.

Kom og hør Mette Pedersen fortælle om Røde Kors’ rolle i nutidens store forandringer og udfordringer.

Vi serverer lidt let at spise og drikke fra kl. 18.30.

Mette Pedersen

Director, Red Cross EU Office

Thomas Nørby Dahl

Tovholder

Hvem møder du?

Thomas Nørby Dahl

Tovholder

Head of EU Affairs, Banking, Finance Denmark og formand for Djøf Belgien


Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
3. februar 2026, 18.30
Hvor foregår det?
Den Danske Kirke i Bruxelles
27, Rue Washington
1050 Ixelles
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
2. februar 2026, 21.45
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Lone Grevy
lgo@djoef.dk
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?