I denne webinarserie får du et ærligt og opgavenært indblik i brancher på det private arbejdsmarked. Vi interviewer mennesker, der arbejder i branchen. Du får viden om karrieremuligheder, rekrutteringsprocesser og alt det, som sjældent står i jobannoncer eller på virksomhedernes hjemmesider. Dette afsluttende webinar handler om en karriere inden for IT- og techindustrien.
Det får du ud af at deltage
Du hører, hvilke opgaver der fylder i hverdagen, hvad virksomhederne kigger efter, og hvordan du kan bruge dine kompetencer på tværs af brancher. Efter webinaret kan du:
- tydeligt se hvor du passer ind
- forstå, hvilke kompetencer der er brug for, og hvilke opgaver der skal løses
- oversætte dine erfaringer og se mere modigt på dine karrierevalg
- tage konkrete skridt i din jobsøgning eller karriereudvikling
Kort sagt. Du får viden, der gør det lettere at handle.
Sådan foregår det
Vi giver dig overblik over branchen med tal, tendenser og analyser. Vi interviewer to eller tre virksomheder om deres arbejde og hverdag. En vidensperson deler sit perspektiv på branchen. Vi samler op med konkrete og handlingsorienterede råd. Der er mulighed for at stille spørgsmål før, under og efter webinaret.
Kommende webinarer har vi fokus på:
12. marts: Medicinalindustrien
14. april: Handel & service
20. maj: Medlemsorganisationer
25. august: IT- og techbranchen