Gå til hovedindhold
Arrangement

AI i praksis - kom let i gang med AI-agenter

Vil du have mere ud af AI? Så skal du begynde at arbejde med autonome agenter.

Hvem kan deltage?
Kun for medlemmer af Djøf
Pris
0 kr.
Sted
Online
Varighed

50 minutter

15.00-15.50

Om webinaret

AI blev solgt som løsningen, der kunne frigøre tid og hjernekapacitet. Men du går glip af en del af potentialet, hvis du stadig mest bruger AI til at skrive tekster eller søge information.

Med en autonom AI-agent får du et lille program, der automatisk løser opgaver for dig, ofte ved at kombinere AI med andre værktøjer. Det kan fx være en agent, der læser nye mails, opsummerer dem og lægger opgaver i din kalender. Når du begynder at integrere dine værktøjer med autonome AI-agenter, kan du løse flere opgaver med mindre manuelt arbejde – og derfor mere effektivt.

Du får:

  • eksempler på, hvordan du kan løse komplekse opgaver med AI-agenter i workflows
  • en kvikguide til at forbinde bot'en med andre værktøjer via den nye standard MCP – og hvordan det kan løfte kvaliteten af dit arbejde
  • bud på, hvordan vi sikrer transparens, etisk brug af AI og datasikkerhed.

Webinaret er for dig, der bruger ChatGPT, Copilot eller et andet værktøj ofte, men endnu ikke har arbejdet med agenter og workflows. Vi viser eksempler fra ChatGPT og automatiseringsværktøjet Make.

Niveau: Avanceret – du er godt i gang med fx ChatGPT og vil kende mere avancerede funktioner og muligheder. 

Flere webinarer om AI i praksis

AI spiller en stadig større rolle i arbejdslivet. Derfor sætter Djøf fokus på AI. Hver tredje mandag kan du logge ind og få inspiration fra medlemmer og eksperter, der deler deres viden og erfaringer med at bruge AI i konkrete arbejdsopgaver.

Webinarerne dækker forskellige tekniske niveauer – altid i forhold til det AI-værktøj, der er i fokus. Vi markerer niveauet på hvert webinar, så du kan vælge det, der passer bedst til dig:

  • Begynder – du har enten aldrig brugt AI-værktøjet eller kun snuset lidt til det.
  • Øvet – du bruger AI-værktøjet og vil blive bedre i praksis.
  • Avanceret – du er godt i gang med AI-værktøjet og vil kende dets mere avancerede funktioner og muligheder.

Nysgerrig på, hvad der venter? Se vores kommende webinarer. Har du et AI-emne, vi skal tage op? Skriv til karrierekonsulent Frederik Iuel på fiu@djoef.dk

Christian Made Hagelskjær

Digital forandringsleder, nul hype

Hvem møder du?

Christian Made Hagelskjær

Digital forandringsleder, nul hype

Christian er selvstændig AI-rådgiver og underviser i praktisk hverdags-anvendelse af AI med fokus på fornuft, etik og datasikkerhed. Er blandt andet uddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Mai-Lis Sandvei Skotte

Karrierekonsulent, Djøf

Frederik Iuel

Chefkonsulent, Djøf

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
12. januar 2026, 15.00
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
12. januar 2026, 15.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Ann-Christina Møller
acm@djoef.dk
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Du kan også læse vores privatlivspolitik for webinarer på Zoom

Hvordan er sikkerheden med Zoom?

Når du deltager i et online Djøf-arrangement vil det foregå via platformen Zoom. Du kan læse mere om, hvordan Djøf håndterer dine data i forbindelse med online arrangementer her

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?