Gå til hovedindhold
Arrangement

AI i praksis - frigør mental båndbredde med kunstig intelligens

Lær at bruge AI i dit arbejde, så du får mere overskud til de opgaver, der kræver din særlige faglighed og dømmekraft.

Hvem kan deltage?
Kun for medlemmer af Djøf
Pris
0 kr.
Sted
Online
Varighed

50 minutter

15.00-15.50

Om webinaret

Ikke alle opgaver er svære. Men det kan gå ud over koncentrationen og dine resultater, når mange mindre opgaver ligger og trækker båndbredde i baggrunden.

På webinaret lærer du at skelne mellem det, der kræver dig, og det, du med fordel kan få hjælp til fra AI.

Du får:

  • hjælp til at vurdere, hvor AI kan aflaste dig i dit arbejde
  • greb til at forenkle, strukturere og løse opgaver med AI
  • en prompt, som instruerer dit AI-værktøj i at samarbejde mere båndbreddevenligt med dig, så du kan begynde at arbejde mere båndbreddebevidst med det samme.

Webinaret tager udgangspunkt i ChatGPT, men principperne kan også bruges i fx Copilot og Claude.

Niveau: Let øvet. Du bruger allerede AI-værktøjer i dit arbejde og vil gerne blive bedre til at bruge dem i praksis.

Flere webinarer om AI i praksis 

AI spiller en stadig større rolle i arbejdslivet. Derfor sætter Djøf fokus på AI. Hver tredje mandag kan du logge ind og få inspiration fra medlemmer og eksperter, der deler deres viden og erfaringer med at bruge AI i konkrete arbejdsopgaver.

Webinarerne dækker forskellige tekniske niveauer – altid i forhold til det AI-værktøj, der er i fokus. Vi markerer niveauet på hvert webinar, så du kan vælge det, der passer bedst til dig: 

  • Begynder – du har enten aldrig brugt AI-værktøjet eller kun snuset lidt til det. 
  • Let øvet – du bruger AI-værktøjet og vil blive bedre i praksis. 
  • Øvet – du er godt i gang med AI-værktøjet og vil kende dets mere avancerede funktioner og muligheder. 

Nysgerrig på, hvad der venter? Se vores kommende webinarer. Har du et AI-emne, vi skal tage op? Skriv til karrierekonsulent Mai-Lis Sandvei Skotte på mss@djoef.dk

Ria Svejstrup

Hvem møder du?

Ria Svejstrup

Ria Svejstrup er founder af Mental Båndbredde™. Hun har i 20 år trænet Djøfs medlemmer i kommunikation og set, hvad der stjæler deres mentale båndbredde på jobbet, og hvilke konsekvenser den manglende båndbredde får for både deres opgaveløsning og trivsel.

For at hjælpe dem bedre kombinerede Ria sin praksiserfaring med neurovidenskab og psykologi og udviklede Mental Båndbredde™ – et framework og praktiske metoder, der hjælper mennesker med at få bedre adgang til deres mentale kapacitet. Og hun har siden 2023 undervist i, hvordan AI som faglig samarbejdspartner kan aflaste vores hjerner, så vi får mere båndbredde til de opgaver, som betyder mest for os.

Thomas Kantsø

Djøf

Hvem møder du?

Thomas Kantsø

Djøf

Thomas er chefkonsulent og klima- og bæredygtighedschef med 20+ års erfaring i HR, rekruttering og karriererådgivning. Han rådgiver medlemmer gennem hele karrieren med fokus på et godt arbejdsliv, underviser på webinarer, arbejder med AI og deltager i projekter på tværs af det danske arbejdsmarked.

Mai-Lis Sandvei Skotte

Djøf

Hvem møder du?

Mai-Lis Sandvei Skotte

Djøf

Mai-Lis udvikler og faciliterer Djøfs webinarer om AI i arbejdslivet. Som facilitator skaber hun en tydelig ramme, gør komplekst stof lettere at forstå og kobler oplægget til deltagernes hverdag. Hun hjælper deltagerne med at se, hvor AI kan skabe værdi, og hvor det kræver omtanke.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
14. december 2026, 15.00
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
14. december 2026, 15.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Ann-Christina Møller
acm@djoef.dk
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Du kan også læse vores privatlivspolitik for webinarer på Zoom. 

Hvordan er sikkerheden med Zoom?

Når du deltager i et online Djøf-arrangement vil det foregå via platformen Zoom. Du kan læse mere om, hvordan Djøf håndterer dine data i forbindelse med online arrangementer her

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?