]]>

Målrettede kurser til din arbejdsplads

Vidste du, at Djøf hvert år udvikler interne kurser til mere end 1200 offentligt ansatte fra arbejdspladser på tværs af sektoren? Så tænk os gerne med, når I næste gang drøfter kompetenceudvikling i SU/MED, eller hvis du spotter et konkret uddannelsesbehov i din organisation.

Et internt kursus kan være en attraktiv løsning for din arbejdsplads, fordi flere medarbejdere kan få løftet deres kompetencer, og uddannelsesbudgettet kan række længere.

Skræddersyede kurser

Djøf holder hvert år over 200 forskellige åbne kurser, hvor vi giver både medlemmer og ikke-medlemmer et kompetenceløft. Mange arbejdspladser vil gerne give deres medarbejdere meget målrettet kompetenceudvikling, derfor skræddersyer vi interne kurser, som giver relevant ny viden og sætter den ind i en ramme, der er tilpasset arbejdspladsens konkrete vilkår og virkelighed.

Bliv inspireret af andre

  • En ’Chefkonsulentuddannelse’, som kører for anden gang i en region i Jylland 
  • Et kursus i ’Konflikthåndtering og det gode samarbejde’, som kører løbende i en kommune på Sjælland
  • Et kursus i ’Forhandlingsteknik’ for et hospital i Jylland, hvor to hold nu har været afviklet 
  • Et kursus i ’Forvaltningsloven’, som har været afholdt i en myndighed på Fyn
  • Et kursus i ’Teamledelse’, som har været afholdt i et ministerium i København

Du er TR, ikke sælger

Skal du nu til at sælge Djøf-kurser? Nej, det skal du ikke. Men når I næste gang drøfter kompetenceudvikling på din arbejdsplads, ved du lidt mere om tilbuddet fra Djøf. Vi kender den offentlige sektor, og vi vil gerne være med til at bringe relevante erfaringer i spil hos jer til gavn for både arbejdspladsen og den enkelte medarbejder.

Hvis jeres HR-afdeling har brug for mere information, så er de altid velkomne til at kontakte os. De kan tage fat i Brigitta Fogt på bbf@djoef.dk eller Mette Rud på mru@djoef.dk.

Læs mere om vores interne virksomhedskurser her