]]>

Arrangement

Da friheden forsvandt i Danmark

Hvad corona lærte os om frihedsrettigheder.

Online

Hvad handler webinaret om?

Den 11. marts 2020 lukkede Danmark ned, og på rekordtid fik coronakrisen forandret Danmark og hele verdenen. Pludseligt var en national sundhedskatastrofe ikke bare noget, der kunne ske i andre lande - langt fra Danmark. Den danske regering handlede hurtigt. Og med coronakrisen fulgte en ændring af epidemiloven, som gav sundhedsministeren mulighed for at indføre skrappe restriktioner og begrænsninger i nogle af vores fundamentale menneskerettigheder som retten til at samles og til at bevæge sig frit, til at drive forretning og retten til at få sin sag prøvet ved en domstol.

Hurtigt stod dilemmaerne i kø. Man siger, at frihed er det bedste guld. Men bliver den forvandlet til sølv i en krisetid og erstattet med sikkerhed? På dette webinar ser vi på, hvad der var vigtigst - hensynet til sundheden fx hos de ældre, eller om det var vigtigere at kunne samles, rejse og leve. Var indgrebene proportionale? Og hvad kunne Danmark ellers have gjort?

I fællesskab med journalist Anja Bo og professor Jens Elo Rytter fra Djøfs Corona Task Force og Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, sætter vi fokus på coronakrisens samfundsmæssige udfordringer. Vi fortæller historierne om de begivenheder, som fandt sted, da Danmark lukkede ned, og friheden forsvandt. Hvad har det betydet for vores demokrati og frihedsrettigheder, og hvordan har det præget danskernes adfærd i den historiske samfundskrise?

Flere perspektiver på coronakrisens udfordringer 

Tilmeld dig også:

Praktiske informationer

  • Webinaret foregår via videotjenesten Zoom.
  • Du får tilsendt et link og nærmere information på dagen for afholdelse.
  • Webinaret begynder kl. 17.00. Du kan logge på fra kl. 16.55.
  • Vi anbefaler brug af høretelefoner.
  • Der er mulighed for at stille spørgsmål i Q&A-funktionen i Zoom undervejs i arrangementet

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle