]]>

Arrangement

Skab tryghed i organisationen - mød Amy C. Edmondson

Mød én af verdens højest estimerede ledelsestænkere i en eksklusiv online-samtale med ledelsesrådgiver Christian Ørsted.

Hvad handler webinaret om?

Harvard-professor Amy C. Edmondson er bogaktuel i Danmark med udgivelsen af ’Den frygtløse organisation’. I bogen dokumenterer hun med baggrund i 20 års forskning, hvordan tilstedeværelsen af psykologisk tryghed i en organisation fører til øget læring, innovation og vækst, og hvordan fraværet af psykologisk tryghed fører til det modsatte.

Denne online-samtale handler om, hvordan ledere og teams kan skabe en kultur baseret på psykologisk tryghed. En kultur hvor medarbejderne tør tale åbent om det, som er værdifuldt og vanskeligt uden frygt for at blive ydmyget eller straffet.

Psykologisk tryghed handler ikke om, at vi alle skal læne os tilbage og ikke længere stille krav til os selv og til andre. Det handler tværtimod om at styrke organisationers evne til at håndtere komplekse krav, samarbejde på tværs, udvikle nyt samt opdage og forebygge fejl.

I en samtale med ledelsesrådgiver og forfatter Christian Ørsted får deltagerne et indblik i tankerne bag psykologisk tryghed og eksempler på en række organisationer, der har opnået succes ved at øge den. Uanset, om du er leder eller medarbejder, bliver du præsenteret for indsigter og inspiration til at øge den psykologiske tryghed i dit team eller din organisation.

Praktiske informationer:

  • Mødet vil foregå via videotjenesten Zoom. Djøf har en virksomhedslicens og anvender Zoom Pro account. Læs mere om, hvordan Djøf anvender Zoom og læs også Djøfs privatlivspolitik for webinarer via Zoom.
  • Vi starter med lydtjek kl. 15.45 og begynder selve webinaret kl. 16.00.
  • Vi lukker for deltagelse kl. 16.05.
  • En dag før får du tilsendt et link og nærmere information om webinaret.
  • Du kan logge på via pc/tablet og mobil.
  • Du kan stille spørgsmål via en Q&A-funktion, og så besvarer vi dem løbende. 
  • Der benyttes ikke webcam på dette webinar.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle