]]>

Arrangement

Er en mentor noget for dig?

Webinaret er for dig, der er i tvivl, om en mentor er det rigtige valg.

Startdatoer

18/05-21
Online
25/08-21
Online
05/10-21
Online
15/12-21
Online

Varighed

9.00 - 10.00

Pris

Gratis
For alle

Online

Hvad handler webinaret om?

På dette webinar får du en præsentation om mentorforløb, og hvilke forudsætninger der skal være til stede, inden man kan indgå i et forløb. Stil spørgsmål til os løbende og bliv klogere på, hvad en mentor kan være for dig, og om tiden er den rigtige til et forløb. Alt sker i et fortroligt rum.

Måske har du overvejet at skifte karrierebane. Måske er du relativt ny på arbejdsmarkedet og prøver at finde hoved og hale i organisationen. Det kan også være, at du går med tanker om at udvikle dig i dit personlige lederskab, og savner en neutral og mere erfaren leder at sparre med.  

På dette møde får du

  • et overblik over de forskellige mentorordninger
  • introduktion til, hvad du kan forvente af en mentor
  • gode råd til din ansøgning
  • viden om matchprocessen
  • mulighed for at stille dine spørgsmål.

Inden mødet er det en god idé at orientere dig lidt i de forskellige mentorordninger.

I Djøf har vi over 800 frivillige mentorer. De repræsenterer et bredt spænd af erfaringer fra forskellige faglige felter, brancher og fra kandidatstuderende til senior. En mentor kan give dig noget andet end kurser og uddannelse, fordi en mentor er til stede med sine erfaringer og sin personlighed i mødet med dig. Mentorrelationen er personlig og det handler ubetinget om dig og dét, du er optaget af i dit arbejdsliv.

Praktiske informationer

  • Mødet vil foregå via videotjenesten Zoom.
  • En dag før får du tilsendt et link og nærmere information om webinaret.
  • Du kan logge på via pc/tablet og mobil.
  • Du kan stille spørgsmål via en Q&A funktion, og så besvarer vi dem løbende 'live'. Du kan også stille dine spørgsmål mundtligt, hvis du har givet adgang til din mikrofon. 
  • Du får ikke brug for webcam på dette webinar.
  • Vi starter altid med lydtjek 15 minutter, før vi begynder - og kan du høre musik, når du logger på, så er du klar.

Citater fra medlemmer der har deltaget i et mentorforløb

Nyuddannet

"I samtalerne med mentor var der en gensidig respekt, og jeg er blevet klogere på mig selv og mit arbejdsliv. Hvis man er nysgerrig på sig selv og har ambitioner om at blive bedre i sit professionelle virke - så har man intet at tabe"

Specialist

"Fra start til slut i mentorforløbet har fokus været på min situation, som også har indeholdt et jobskifte fra den offentlige til private sektor. Det var i høj grad sparringen med en uvildig person (mentor), der gjorde at jeg kom i dybden med min egen personlige udvikling"

Leder

"For mig har det været utroligt udbytterigt at vende min ledelse med en udefrakommende, erfaren mentor. Det har givet perspektiver på både små og store problemstillinger, som jeg i den grad har nydt godt af. Mit mentorforhold er fortsat udover planlagt forløb, og jeg ser ingen grund til, at jeg ikke vil få stor gavn af en mentor i mange år fremover for min ledelsesmæssige udvikling"

Jobsøgende

"Mentor har hjulpet mig med at finde ind til kernen i mine personlige og faglige kompetencer. Det gjorde, at jeg begyndte at lede efter en anden type jobs. Den nye strategi lykkedes, og jeg har nu fundet et nyt job, hvor jeg glæder mig til at starte”

Hvem er facilitatorer?

Else Iversen

Else Iversen
Chefkonsulent, Djøf

Else er uddannet coach (MBC), underviser og forfatter. Hun har lang erfaring med at udvikle mentorprogrammer – i Djøf såvel som i andre organisationer, også i andre lande. Else fungerer selv som mentor og coach, og har bred erfaring i at udfordre og facilitere personlig- og faglig udvikling i parløb med mange forskellige mennesker.

eiv@djoef.dk
33 95 98 57

 

Rikke Jensen

Rikke Jensen
Koordinator, Djøf

Rikke har arbejdet med Djøfs mentorprogrammer som koordinator siden 2010. Hun har blandt andet været med til at udvikle Djøfs mentorsystem, og været med til at automatisere en del af de processer vi har, i forbindelse med de mange match, der løbende kommer ind. Derudover rådgiver hun løbende mentorer og mentees, og er med til at kvalitetssikre forløb dagligt. 

rje@djoef.dk
36 91 91 14

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    Gratis
  • Medlemmer
    Gratis
  • Sted
  • Online
  • Arrangementets referencenr.
  • 33288
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    17. maj 2021 kl. 14:00
  • Yderligere info, kontakt
  • Rikke Jensen

    Rikke Jensen
    Netværkskoordinator
    rje@djoef.dk
    36 91 91 14

    Hanna Westerdahl

    Hanna Westerdahl
    Student
    hwe@djoef.dk
    36 91 91 35

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik. Læs også Djøfs privatlivspolitik for webinarer via Zoom


    Din sikkerhed ved brug af Zoom
    Når du deltager i online-aktiviteter arrangeret af Djøf, vil det foregå via videotjenesten Zoom. Djøf har en virksomhedslicens og anvender Zoom Pro account. Læs mere om, hvordan Djøf anvender Zoom.

Se alle