OK26-aftale for ansatte i staten

Parterne er enige om at oprette en fritvalgskonto pr. 1. januar 2028 og samtidig give nye frihedsrettigheder til seniorer og ansatte midt i livet.

Med kontoen får den ansatte mulighed for at vælge højere månedlig løn, højere pensionsindbetaling eller mere frihed med midler fra kontoen. Aftalen har til hensigt at skabe en model, hvor der tages højere grad af individuelle hensyn til den enkeltes ønsker.

Elementer i ordningen:

• Til ansatte midt i karrieren gives ret til én årlig fritvalgsdag med midler fra fritvalgskontoen. Retten opnås det kalenderår, den ansatte fylder 41 år og løber til 31. december i kalenderåret forud for, at der opnås ret til seniordage.
• Til seniorer gives der ret til yderligere 2 seniordage. Ansatte, der er fyldt 62 år, har altså i alt ret til 4 årlige seniordage.
• De 5 særlige feriedage bliver fremover også en del af kontoen.
• Den særlige feriegodtgørelse på 2,3% bliver også lagt ind på kontoen.

Sådan kommer ordningen til at virke

Hvert år den 1. oktober kan den ansatte disponere over sit fritvalgsbeløb. Den ansatte kan vælge imellem:

• Løbende udbetaling sammen med lønnen
• Opsparing inden for kalenderåret til anvendelse i forbindelse med, at den ansatte holder fri til ovennævnte formål
• Løbende indbetaling til den ansattes pensionsordning.

Den ansatte kan vælge at få et beløb udbetalt fra sin fritvalgskonto, i forbindelse med at den ansatte holder fri.

Udbetalinger fra fritvalgskontoen er uden pension, og eventuelle midler på kontoen udbetales, når den ansatte fratræder jobbet.

Fritvalgsbidrag

Ansættelsesmyndigheden afsætter et beløb af den ansattes løn som fritvalgsbidrag til fritvalgskontoen. Beløbet består af

• 0,81% af den ansættes løn som nye midler
• 2,6% fra de særlige feriedage
• 2,3% fra den særlige feriegodtgørelse
• 1,0% for ansatte med seniorbonus.

Samspil med andre aftaler

Aftalen om opsparingsdage i overenskomstens § 15 ændres. § 15 giver mulighed for at konvertere godkendt merarbejde til såkaldte opsparingsdage. Før har arbejdsgiver kunne fastsætte et loft for, hvor mange timer der årligt kunne konverteres til opsparingsdage, på minimum 74 timer. Dette loft hæves nu til 111 timer – altså fra 2 ugers godkendt merarbejde til 3 uger.

Bestemmelsen giver mulighed for, at den ansatte kan vælge at få konverteret merarbejde, man ikke kunne nå at afspadsere, til opsparingsdage, som den ansatte senere kan holde. Afviklingen kan ske i hele dage efter aftale med chefen, og forhøjelsen af opsparingsdage forventes at give de ansatte bedre muligheder for fleksibilitet fx til at tage længere pauser.

I forbindelse med at aftalen om frivalgskontoen træder i kraft, afvikles samtidig aftale om opsparing af frihed, som trådte i kraft den 1. april 2025. Det bliver dog muligt at konvertere merarbejdstimer til opsparingsdage til senere afholdelse, ligesom det bliver muligt at opspare op til 15 særlige feriedage.

For at sikre at statslige arbejdspladser er attraktive for ansatte med børn, indføres en række forbedringer for børnefamilier:

• Bedre mulighed for fravær ved barns sygdom
• Udvidelse af lønretten i barselsaftalen og indførelse af nye rettigheder, der favner flere familieformer.

Barns sygdom

Statsansatte har i dag mulighed for at holde fri på barnets 1. og 2. sygedag. Hjemkaldelsesdagen tæller i dag som 1. sygedag. Fra den 1. april 2026 udvides bestemmelsen til også at gælde barnets 3. sygedag, og samtidig er det aftalt, at når et barn kaldes sygt hjem midt på dagen, tæller hjemsendelsesdagen fremover ikke som 1. sygedag, men skal tælle med derudover.

Vilkår for afholdelsen er uændrede. Således skal hensynet til barnets forhold gøre pasning nødvendig, forholdene på tjenestestedet skal tillade det, barnet skal være under 18 år og hjemmeværende.

Nye lønrettigheder ved barsel

Der er aftalt en række nye lønrettigheder ved barsel:

• Antallet af deleuger i barselsaftalen forhøjes fra 6 til 8 uger.
• Sociale forældre, der har fået overdraget en dagpengeret fra en retlig forælder, får fremover løn under orloven.
• Nærtstående familiemedlemmer, der har fået overdraget en dagpengeret fra en retlig forælder, får fremover løn under orloven.
• Forældre, der har forældremyndigheden alene, får 10 ugers yderligere lønret.
• Lønretten forlænges, hvor barnets indlægges på hospitalet og samtidig gives tilsvarende rettigheder ved tidligt hjemmeophold. Begge forældre kan forlænge orloven, dog maksimalt op til 3 måneder.
• Der indbetales sædvanligt pensionsbidrag, når den ansatte laver en retsbaseret forlængelse af barselsorloven i op til 46 uger.
• Aftalen om lønret til familier, der har gjort brug af surrogasi, implementeres i barselsaftalen.
• Der indføres en lønret til den efterlevende forælder ved den anden forælders død, såfremt lovforslaget herom vedtages.

Et par definitioner og uddybninger

Deleuger: i barselsaftalen vil en del af den lønnede orlov være til deling blandt forældrene, hvis begge forældre er ansat i staten.

Sociale forældre: en retlig forælders ægtefælle eller samlevende, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet. I familier med 3-4 forældre, vil der alene kunne være tale om 2 retlige forældre, mens de øvrige kan være sociale forældre.

Nærtstående familiemedlemmer: med de nye barselsregler kan en forælder overdrage en del af sin orlov til et nærtstående familiemedlem, fx forælderens egne (eller afdøde forælders) forældre eller søskende. Med de nye regler kan en alenemor fx vælge at overdrage en del af sin orlov til sin bror, som fremover kan holde orlov med løn.

Surrogasi: et barn fødes af en surrogatmor, men skal opfostres af en eller to tiltænkte forældre, som ikke (eller kun delvist) er biologiske forældre til barnet.

Sorgorlov til efterlevende forælder: der er 7. januar 2026 stillet forslag om indførelse af en ny dagpengeret i 12 uger, til den efterlevende forælder, hvor en anden forælder dør. Såfremt forslaget gennemføres, betales fuld løn i den dagpengeberettigede periode.

Der indføres en ny stillingskategori som faglig ekspert. Intentionen er at understøtte specialistkarriereveje for akademikere i staten.

Stillingen afgrænses til de fagligt dygtigste chefkonsulenter, som har en faglig ekspertise og erfaring, der rækker ud over det sædvanlige for chefkonsulenter.

Arbejdstidsreglerne for gruppen svarer til chefkonsulenter, mens lønnen i udgangspunktet forhandles lokalt med udgangspunkt i lønintervallet for chefer i løngruppe 1. Den faglige ekspert kan ved lønforhandlingen vælge at lade sig bistå af sin faglige organisation.

Udover indførelsen af den nye stillingskategori er parterne enige om at nytænke karriereveje for specialister i overenskomstperioden.

Der er indgået aftale om forbedringer og periodeprojekter på forsknings- og undervisningsområdet.

Forhøjelse af tillægget til lektorer, seniorforskere, seniorrådgivere og projektseniorforskere

Tillægget til lektorer m.fl. forhøjes årligt med 2.498,24 kr. i nutidskroner. Forhøjelsen gælder for lektorer og seniorforskere ved universiteterne, sektorforskningsinstitutioner, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Arkitektskolen Kolding, for ansatte under Kulturministeriets område, GEUS, Forsvarsakademiet, samt Veterancentret. Ændringen træder i kraft 1. april 2027.

Tillæg til lektorer i forfremmelsesprogram til docent

Lektorer, der er omfattet af forfremmelsesprogrammet til docent ydes fremover et årligt forfremmelsestillæg på 34.975,53 kr. i nutidskroner (november 2025). Tillægget ydes udover det eksisterende lektortillæg og bortfalder ved overgang til docentstilling. Ændringen træder i kraft 1. april 2027.

Fravær på grund af barsels- og adoptionsorlov for adjunkter på professionshøjskoler og erhvervsakademiker

Barselsvilkår for adjunkter indskrives i akademikeroverenskomsten, så det præciseres, at adjunktperioden forlænges, når den ansatte holder barsels- og adoptionsorlov. Ansættelsesperioden kan efter ansøgning desuden forlænges ved længerevarende sygdom.

Periodeprojekter affødt af de seneste uddannelsesreformer

Som led i OK26-forliget er parterne enige om at optage drøftelser, som er affødt af de seneste uddannelsesreformer. Konkret er parterne enige om at optage drøftelser om:

• Løn og ansættelsesvilkår for akademiske undervisere på de nye EPX-uddannelser
• Igangsættelse af et periodeprojekt omkring de nye erhvervskandidatstuderende, herunder at styrke kendskabet til ordningen og sikre et godt arbejdsmiljø for de studerende
• Vilkår for undervisere på professionsmasteruddannelser, hvis der i den kommende stillingsstruktur på de nye uddannelser sker ændringer for de undervisere, der er omfattet af akademikeroverenskomsten.

Parterne på tværs af statens område er enige om at igangsætte flere projekter med henblik på at prioritere arbejdsmiljøet og medarbejderens trivsel i overenskomstperioden.

Tidlig indsats for langtidssygemeldte

Projektet har til formål at forebygge og nedbringe arbejdsrelateret stress. Derfor igangsættes et projekt i Det Centrale Samarbejdsudvalg, hvor Samarbejdssekretariatet igangsætter initiativer, der kan understøtte det lokale SU-arbejde.

Lokalt skal SU drøfte, hvordan organisationen kan arbejde med og følge op på en sund arbejdskultur og drøfte, hvordan en tidlig indsats kan forebygge stress hos den enkelte. De lokale parter kan søge bistand fra Samarbejdssekretariatet til arbejdet.

Revision af den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø

Den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø videreudvikles med fokus på forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø. Uddannelsen vil blandt andet have særlig fokus på lederens rolle, arbejdsmiljøet og forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress.

Partsfælles konference om psykisk arbejdsmiljø for arbejdsleder, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter

I løbet af overenskomstperioden afholdes en fælles konference om psykisk arbejdsmiljø. Konferencen udbydes til arbejdsledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Formålet med konferencen er at give viden om psykisk arbejdsmiljø og løfte det lokale samarbejde om psykisk arbejdsmiljø. Deltage i konferencen er gratis.