Netværk for ledere på jobjagt
3 møder årligt
Du er mellem jobs, har ledererfaring og på udkig efter et nyt job. Bliv her en del af et netværk for ledere i samme situation, og få sparring, inspiration til at styrke din jobsøgningsproces
København K
3 møder årligt
Alle møder kl. 8.30-12.00
Er netværket for dig?
Netværket er en mulighed for at udveksle erfaringer, refleksioner og udfordringer med andre jobsøgende. Gennem møderne vil du blive inspireret, få idéer og sparring, der kan give ny energi og stille dig stærkere i din jobsøgning.
For at deltage på dette netværk skal du:
- være ledig med ledererfaring fra enten offentlige eller private virksomheder
- have lyst til at dele dine erfaringer med jobsøgningen og lære af andres
- ønske at være en del af et fællesskab med andre jobsøgere.
Det får du på netværket
- Afklaring på dine karrieremål og kompetencer.
- Træning til jobsamtalen.
- Sparring.
- Opbakning til at holde gejsten oppe, mens du søger job.
- Ny inspiration til at tænke ud af boksen.
Netværkets indhold og forløb
Når du er jobsøgende, kan det være en stor hjælp at have en netværksgruppe med andre ledere, der er i samme situation som dig. Hvert møde er planlagt med et tema indenfor indenfor jobsøgning og er bagtæppet for at vi kan dele viden og udveksle aktuelle erfaringer med jobsøgningen.
Det er et forum, hvor vi i fællesskab bliver klogere på, hvad der virker godt, og hvad der virker mindre godt gennem samtaler og sparring. For mange har det været et vigtigt element til at holde energien i jobjagten og få ny inspiration. Netværksmødet slutter med en let frokost fra 11.30-12.00 med mere uformelle samtaler.
Obligatorisk fremmøde
Netværksgruppen har som et af sine primære formål at udvide deltagernes personlige netværk. Når du tilmelder dig en netværksgruppe hos Djøf, har vi derfor brug for at dele nogle oplysninger om dig med de øvrige deltagere, så I kan få mest muligt ud af netværket, og så facilitatorer/oplægsholdere kan forberede sig bedst muligt.
Djøf udarbejder en deltagerliste med deltagernes navne og mailadresser (den, som du har oplyst ved tilmeldingen). Deltagerlisten udleveres til deltagere og facilitatorer/eventuelle oplægsholdere, ligesom der vil blive uddelt navneskilte og bordkort.
8. januar 2026, 8.30-12.00
Møde 1
Jobsøgningsstrategier
- Hvilke stillinger søger du?
- Hvordan er din jobsøgningsstrategi?
- Hvad går godt? Hvad er vanskeligt?
Netværksmødet er inkl. let frokost fra kl. 11.30-12.00, hvor gruppen spiser sammen til 12.00.
21. januar 2026, 8.30-12.00
Møde 2
Netværksbaseret jobsøgning
- Hvad kendetegner dit netværk og matcher netværket det du vil?
- Hvem kontakter du og hvilke erfaringer har du med at aktivere netværket?
- Hvordan bruger du LinkedIn?
5. februar 2026, 8.30-12.00
Tema aftales på det foregående møde

Christian Ahlefeldt-Laurvigen
Ledelses- og chefkonsulent, Djøf
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Hvornår foregår det?
Hvor foregår det?
Gothersgade 133
1123 København K
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?