Værktøjskassen til god lederkommunikation
Klar, troværdig og strategisk lederkommunikation er afgørende for din succes i lederrollen. Få en værktøjskasse fyldt med redskaber og virkemidler til din kommunikation som leder.
Vælg startdato
13.900 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer
2 dage
Alle dage 9.00-16.00
Er kurset for dig?
Du er leder og på jagt efter ny inspiration til dit arbejde med lederkommunikation. Måske er du ny i lederrollen og ønsker at få en sammenhængende introduktion til de forskellige kommunikationsopgaver. Du kan også være erfaren leder med ønsket om at gå mere bevidst og strategisk til din egen kommunikation. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på kommunikationens mange muligheder.
- forståelse for, hvad god kommunikation kan betyde for din position som leder
- værktøjer til at arbejde analytisk og strategisk med de daglige kommunikationsopgaver
- rum til at oversætte din ledelsesstil til en personlig kommunikationsstil
- indsigt i sproglige virkemidler, stakeholdere, synlighed, kanaler, storytelling og andre byggesten i god kommunikation
- anledning til at udvikle både din skriftlige og mundtlige kommunikation
- mulighed for at lave en handlingsplan for din egen lederkommunikation.
Din arbejdsplads får en leder, der:
- anerkender vigtigheden af god ledelseskommunikation
- forstår at løfte sin del af det samlede kommunikationsansvar
- er optaget af at skabe følgeskab og tillid gennem troværdig kommunikation
- står sikkert i kommunikation af fx forandringer, nye strategier og kriser
- er bevidst om brugen af værktøjer og virkemidler i den daglige kommunikation
- er tydelig i sine budskaber og forstår, hvordan de præsenteres bedst.
Kursets indhold og forløb
Kommunikation fylder stadig mere i lederrollen. Det ligger som en understrøm i din daglige ledelse af medarbejdere og i din interaktion med organisationen og verden omkring dig. Jo mere bevidst du er om kommunikationens fordele og faldgruber, des stærkere står du som leder både i de nære arbejdsrelationer og på den lidt større arena.
Vi indleder kurset med spørgsmålet: Hvad er god ledelseskommunikation? Og vi slutter med et kommunikationsløfte, du giver dig selv for din fremtidige lederkommunikation.
Undervejs åbner vi op for værktøjskassen og griber fat i alle de gode ting, der kan styrke din position som leder. Du får indblik i personlige kommunikationsstile, fortællinger, centrale kommunikationsmodeller, stakeholderanalyse, kommunikationsmål, retoriske formler, præsentationsteknik, thought leadership og meget mere.
Alt sammen vigtige og konkrete byggesten til din lederkommunikation, så du kan arbejde strategisk og bevidst med at øge dit kommunikative råderum som leder.
27. oktober 2026, 9.00-16.00
28. oktober 2026, 9.00-16.00

Anne-Mette Bro Jöhncke
Rådgiver, kommunikationsstrateg og underviser, Kommunikationsbureauet CommAgain
Kursets form
Kurset er en vekslen mellem oplæg, øvelser, individuel refleksion og fortrolig dialog. Oplæggene giver viden, modeller og inspiration. Øvelserne er anledning til, at du kan arbejde konkret med din egen lederkommunikation.
Kommunikation er ikke en eksakt videnskab, så samtalen om god kommunikation, deling af eksempler og holdninger til lederkommunikation er centrale i løbet af de to dage, hvor vi lægger vægt på engagement og involvering. Derfor er en fælles fortrolighed afgørende for god læring og udveksling af erfaringer.
Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.
Bonus: 1,5 times læringsworkshop
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserHvornår foregår det?
Hvor foregår det?
Kalvebod Brygge 31
1560 København V
Hvad koster det at deltage?
12.500 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
13.900 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Kan kurset blive holdt hos os?
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
Hvordan betaler jeg?
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?