Gå til hovedindhold
Kursus

Styrk din facilitering

Lær at facilitere værdiskabende møder og workshops, hvor du involverer deltagerne og sikrer fremdrift. Få redskaber til både rutinemøder og mere komplekse møderækker.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
14.500 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

3 dage

Alle dage 9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du er vant til at lede møder og workshops, men du savner flere effektive redskaber og metoder til at skabe forandringer, løsninger og idéer til din organisation. Du ønsker både at udvide dit teoretiske fundament og styrke dine evner som facilitator i praksis.

Du har brug for metoder til at:

  • navigere i rollen som facilitator, når du fx skal hjælpe grupper med at udvikle idéer eller træffe beslutninger
  • skabe møder, hvor der er psykologisk tryghed, så I får talt om det, der er vigtigt 
  • stå godt som mødeleder og navigere i kompleksitet, også når du møder skepsis og konflikter.

Du ønsker, at kolleger, chefer og samarbejdspartnere genkender, at der bare er mere, der lykkes, når du faciliterer.

  • skabe effektive møder og workshops, der gavner deltagerne, din organisation og dig selv som facilitator
  • designe og planlægge møder og workshops, der frembringer idéer og skaber resultater
  • udvikle din facilitatorrolle, så du både kan fremstå med troværdighed, åbenhed, ro og autenticitet 
  • skabe samtaler med fokus og fordybelse
  • facilitere et psykologisk trygt rum
  • forstå, hvordan hjernen og de følelsesregulerende systemer påvirker deltagerne og dig som facilitator
  • håndtere skepsis og konflikter, så du kan invitere grupper ind i konstruktive processer.

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • er en effektiv og dynamisk facilitator
  • designer og leder værdiskabende møder og workshops
  • skaber engagement hos alle mødedeltagere
  • tilpasser sin rolle som facilitator til målgruppen
  • håndterer skepsis og konflikter
  • får de gode og konstruktive samtaler frem på møder, så udvikling og kreativitet kan spire
  • skaber trygge rum til dialog og diskussioner
  • får mødedeltagere til at være aktive lyttere
  • kan bruge spørgsmål til at dreje samtalen i nye retninger.

Kursets indhold og forløb

På kurset styrker du din facilitering med metoder og teknikker, så du kan facilitere både rutinemøder og mere komplekse møder og workshops. Du lærer at facilitere samtaler til møder, så gruppen får talt om det vigtigste på konstruktive og trygge måder og kommer tættere et specifikt mål.

Du lærer, hvordan du effektivt planlægger et møde, så strukturen næsten af sig selv skaber involvering, idéer og resultater. Målet er, at du ser og forstår både forberedelsen, facilitering i øjeblikket og den effektive opfølgning som en helhed, der får dine møder op i et nyt gear.

Efter kurset har du en række gennemprøvede redskaber og effektive principper, som du kan gå lige hjem og anvende til at skabe både engagement og fokus på de fleste møder.

  • Før start

    Det skal du gøre før kurset

    Inden kurset læser du ca. 50 sider og svarer på en række spørgsmål om din motivation for kurset.

    Du sender også et eksempel på en drejebog til underviserne. Det kan enten være en drejebog for et møde eller en workshop, der fungerede godt, eller en drejebog, der slet ikke virkede i praksis. Kurset fintunes med udgangspunkt i de tilsendte drejebøger. 

  • 16. marts 2026, 9.00-16.00

    Dag 1

    Facilitatorens værktøjskasse – skab engagerende møder med mening og fokus

    Kursets første dag tager udgangspunkt i din drejebog og de udfordringer, du står i. Du får indblik i de bagvedliggende antagelser, som mere eller mindre bevidst styrer planlægningen af de fleste møder.

    Du udvider din viden og bliver trænet i at producere et effektivt mødedesign, og du får indblik i, hvordan din mødeforberedelse kan give dig større tryghed som facilitator. 

    Dagen giver dig:

    • metoder, der hjælper dig i planlægningsfasen, så du bliver klar på formål, deltagernes forudsætninger og rammernes betydning 
    • indblik i mødedesign og mødeforberedelse
    • en lang række involverende og engagerende metoder, der skaber både effektivitet og god energi
    • træning i at arbejde med struktur og opbygning i din facilitering med fokus på variation og involvering
    • redskaber til at sammensætte en optimal dagsorden.
  • 17. marts 2026, 9.00-16.00

    Dag 2

    Facilitering af psykologisk tryghed og at stå godt i modstand og konflikter

    Dag 2 har fokus på, hvordan vores hjerne og følelsesregulerende systemer påvirker, hvordan vi deltager i møder, og hvordan det påvirker vores mødedeltagere og os som facilitatorer. Du får indblik i psykologisk tryghed, og hvordan du kan understøtte den gennem facilitering.

    Vi arbejder med, hvordan du som facilitator står godt og roligt i at håndtere skepsis og konflikter og kan invitere grupper ind i konstruktive processer.

    Dagen vil give dig:

    • indsigt i, hvordan mennesker motiveres, og hvad du kan gøre for at understøtte det i din facilitering
    • idéer til, hvordan du kan sikre, at alle kommer til orde, og at I får talt om det vigtigste
    • mulighed for at reflektere over dine præferencer og faldgruber som facilitator
    • blik for, hvor du med fordel kan justere i din måde at facilitere på, så du balancerer bedre
    • idéer til, hvordan du kan forberede dig selv på møder, hvor der er noget på spil
    • indsigt i, hvordan du reagerer, når du kommer under pres – og hvordan du kan genfinde roen og nysgerrigheden og dermed byde kompleksiteten velkommen.
  • 18. marts 2026, 9.00-16.00

    Dag 3

    Din rolle som facilitator – stå stærkt, og skab gode dialoger

    På dag 3 har vi fokus på din rolle som facilitator – en rolle, der kan være tveægget, når du både skal kommunikere troværdigt med autoritet og samtidig give deltagerne lyst til  at bidrage.

    Som facilitator skal du spænde bredt i dit repertoire. Nogle gange skal du kunne åbne og invitere til motiverende samtaler, nogle gange skal du få forskelligheder og uenigheder frem, og andre gange skal du skabe det trygge rum og opbygge relationer.

    Facilitator skal også kunne få deltagerne til at lytte aktivt og sikre, at mødets samtaler bliver konstruktive og med fremdrift. Du får indsigt i spørgsmålenes vigtige betydning for at dreje samtalen i nye retninger, og hvordan du kan pege samtalen hen mod det, som understøtter mødets formål.

    Dagen giver dig:

    • træning i din personlige kommunikation og fremtræden, så du står med troværdighed, autoritet, ro og autenticitet
    • viden om, hvordan du skaber og inviterer til motiverende samtaler
    • en palet af metoder til at have forskellige slags dialoger, som passer til flere forskellige formål
    • indsigt i lytningens 4 niveauer
    • viden om spørgsmålets kraftfulde magt, fx til at flytte fokus samt skabe indsigt og refleksion.

Signe Bonnén

Cand.comm., selvstændig facilitator, kommunikations- og samtale konsulent

Hvem møder du?

Signe Bonnén

Cand.comm., selvstændig facilitator, kommunikations- og samtale konsulent

Signe har undervist i facilitering, kommunikation og præsentationsteknik i mere end 20 år. Hun har solid og bred erfaring med at arbejde med både medarbejdere og ledere på alle niveauer, og hun har undervist på RUC’s kommunikationsuddannelse, hvor hun nu er censor. Signe er unik til at skabe tillidsfulde relationer, et trygt læringsrum, og hun har en særlig evne til at se den enkeltes styrker. Signe er forfatter til bøger om samtaler og facilitering og har udviklet samtaleværktøjerne pick a picture og Working Stories.

Malou Dessau

Erhvervspsykolog, facilitator og ledelsesrådgiver

Hvem møder du?

Malou Dessau

Erhvervspsykolog, facilitator og ledelsesrådgiver

Malou er en erfaren erhvervspsykolog , der rådgiver og superviserer ledere og medarbejdere og faciliterer lærings- og udviklingsprocesser på arbejdspladser. Hun har både individuelle coachingforløb og udviklingsforløb for teams. Malou har mange års erfaring fra det kommunale område - både som behandler, konsulent og leder. Hun har speciale inden for den løsningsfokuserede tilgang, og hun har særlig viden om inddragende mødeledelse, og hvordan facilitatorer kan understøtte psykologisk tryghed i møder.

Kursets form

På kurset er du og din udvikling som facilitator i centrum. Kurset veksler mellem oplæg om teori, interaktion, øvelser, feedback og refleksion. Du får mest ud af kurset, når du deltager aktivt og har lyst til at dele dine erfaringer. 

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Det siger tidligere deltagere

Gennemsnitlig tilfredshed

5

65 bedømmelser

Super godt og brugbart kursus, dygtige undervisere og masser af gode værktøjer og reflektioner.

Bastian Borup, HR udviklingskonsulent, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Departement

Jeg er blevet meget klogere på de mange forskellige måder, man kan tilrettelægge og gennemføre gode møder og workshops på - kurset har givet mig blod på tanden til at ændre min praksis og stræbe efter at skabe bedre møder for mine deltagere.

Elisabet Moesgaard, Idrætskonsulent, Vallensbæk Kommune

Utrolig velfaciliteret kursus i facilitering, hvor underviserne viser vejen med en perfekt blanding af teori og praksis. Jeg fik fyldt værktøjskassen op helt uden at blive træt i hovedet.

Pia Olesen, Chefkonsulent, Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Bonus: 1,5 times læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.

På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.

Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?
16.-18. marts 2026, 9.00-16.00
Hvor foregår det?
CfL
Folke Bernadottes Alle 45
2100 København Ø
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
14.500 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
16.500 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
9. marts 2026, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?