Kursus

Personlig power med krop og stemme

Du træner at bruge din krop og din stemme, så dit personlige udtryk og budskab står klokkeklart.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
8.800 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

1 dag

9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du ønsker at lære, hvordan du anvender det fulde potentiale af din krop og din stemme til at underbygge dine budskaber.

Det får du

  • træning i at bruge din stemme og din krop til at formidle dit budskab, så du når helt ud, også til dem på bagerste række
  • øvelse i at tage aktiv kontakt til dine tilhørere og fastholde deres opmærksomhed
  • metoder til at finpudse dit personlige udtryk
  • træning i at bruge din personlige fremtoning, så du føler dig tilpas og komfortabel i din krop, når du præsenterer foran mange.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • kommunikerer og præsenterer sine budskaber klart og autentisk
  • skaber tillid og troværdighed med et tydeligt personligt udtryk og kropssprog
  • engagerer og fastholder opmærksomhed under præsentationer
  • ikke er bange for at tage ordet og præsentere for mange.

Kursets indhold og forløb

På kurset bliver du trænet i at brænde igennem med dit budskab på en måde, som underbygger dit personlige udtryk og din faglighed.

Du får enkle metoder, du kan bruge i selve situationen, når du skal formidle mundtligt. Du arbejder med at finde årsagen til, at du føler dig komfortabel, og hvordan du kan eliminere symptomerne, når du føler dig utilpas.

Efter kurset får du en-til-en-træning og kan arbejde mod at overføre effekten af træningen til de ukomfortable situationer, så du kan føle dig godt tilpas som taler i de fleste situationer. 

  • 13. november 2024. 9.00-16.00

Hvem møder du?

Lisbeth Holdt Jørgensen

Underviser, Skuespiller og cand.mag. i audiologopædi og retorik, Voice Incorporated

Kursets form

Kurset består af en kursusdag fra kl. 9-16 med praktiske øvelser for hele holdet. Derudover får du to individuelle krops- og stemmetræningstimer med underviseren.

Der kan maksimalt være 12 deltagere på holdet, og du skal være villig til at træne og øve dig sammen med de andre deltagere.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset. 

Det siger tidligere deltagere

"Personlig power med krop og stemme" gav en tryg ramme at øve formidling i. Underviseren sikrede en respektfuld tilgang til alle deltagere, så den enkelte kunne kaste sig ud i at "stå på scenen". Selvom undervisningen tog udgangspunkt i den enkeltes individuelle fokusområder, kunne løsningerne og redskaberne bruges af alle deltagere. Jeg står på den anden side med et nyt syn på mine egne formidlingsevner og nye ideer til, hvordan jeg griber mine næste præsentationer an.

Mette Matthisson, Ledelseskonsulent, Esbjerg Kommune

Kurset var helstøbt med elementer, der alle føltes essentielle for processen. Vi fik god personlig feedback og en vifte af relevante værksøjer, som vi kan tage med os i arbejdslivet samt grin og personligt løft af dagens udfordringer.

Birgitte Nielsen, Specialkonsulent, Ringsted Kommune

Lærerig, udfordrende og inspirerende dag. Vi fandt meget hurtigt fandt frem til praktiske "værktøjer" og fik afprøvet det i et trygt miljø.

Kasper Jensen, Planlægningskonsulent, Region Hovedstaden Rigshospitalet

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?