På kurset får du en gennemgang af de relevante regler og de praktiske aspekter i forbindelse med udbud af offentlige kontrakter om indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder.
Indkøb til den offentlige sektor kan være udfordrende, og rådgiver du offentlige institutioner, ved du, at det kræver god indsigt i de relevante procedureregler. Og det får du på kurset her.
Du kommer også igennem de væsentligste af de nye regler om fx mulighederne for aktindsigt i tilbud.
Det, du skal vide for at sikre en effektiv og lovlig udbudsproces
På kurset får du en gennemgang af de relevante regler og udbudsprocessen fra A-Z, så du kan optimere din håndtering af udbud i praksis. Hovedvægten er på bestemmelserne i udbudsloven, men også tilbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet vil blive omtalt.
Dagen giver dig indsigt i:
- principperne bag udbudsreglerne, ligebehandling og gennemsigtighed i offentlige indkøb
- regelgrundlaget
- hvem der er omfattet af udbudsreglerne
- hvilke kontrakter der er udbudspligtige, herunder tærskelværdier
- hvad der gælder for kontrakter under tærskelværdierne og for andre undtagne kontrakter
- udbudsformerne
- det typiske kronologiske forløb af en udbudsforretning
- relevante frister
- muligheden for dialog og forhandling med de bydende
- håndtering af forbehold og ukonditionsmæssige tilbud
- udvælgelses- og tildelingskriterier samt evalueringsmetode
- håndhævelsesreglerne og de mulige sanktioner ved overtrædelse af udbudsreglerne.