Idéudvikling – skab originale løsninger
2 dage
Bryd med rutinerne, få nye perspektiver, og se flere muligheder for idéudvikling. Du får kreative metoder, så du og dit team kan udvikle bedre løsninger på jeres udfordringer.
12.500 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer
2 dage
Begge dage 9.00-16.00
Er kurset for dig?
Kan du få overraskende og motiverende idéer på kommando, idéer, der inspirerer og begejstrer både dig selv og andre? Kan du skifte perspektiv, når der er brug for helt nye løsninger? Og kan du være nysgerrig på og åben for idéer, der måske udfordrer din organisations eller branchens grundlæggende antagelser og logikker?
Hvis det er svært at svare ja på de spørgsmål, så er kurset om idéudvikling til dig. Vi går forskningsbaseret og praktisk til værks, så du lærer at finde dit og dit teams innovative potentiale, arbejde kreativt med idéudvikling og skabe bedre og mere værdifulde løsninger.
Du har måske ambitioner om at tage en mere ledende rolle, når I udvikler og nytænker nye løsninger på din arbejdsplads, uanset om det er som leder, projektleder, udviklingsmedarbejder eller konsulent. Kurset er relevant på tværs af professioner, organisationer og brancher.
- praktiske og forskningsbaserede indsigter, der kan frigøre dit innovative potentiale og gøre dig i stand til at være kreativ på kommando
- en introduktion til barrierer for kreativ tænkning og metoder til at omgå dem i hverdagens opgaver, problemer og projekter
- syv stærke og konkrete greb, der kan kickstarte din kreativitet i hverdagen
- værktøjer til idéproduktion og idéudvikling, der rækker langt ud over simpel brainstorming
- redskaber til at identificere og udfordre grundlæggende standarder og antagelser i din organisation
- sparring og feedback på, hvordan du fremmer og integrerer kreativ tænkning i det daglige arbejde sammen med dit team.
Din arbejdsplads får en medarbejder eller leder, der:
- finder nye løsninger på både nye, gamle og tvetydige problemer
- bidrager med originale, banebrydende indsigter og ser nye muligheder, hvor andre ser begrænsninger
- tager kolleger med i en udvikling mod en teamkultur præget af mere originalitet, nysgerrighed og nytænkning
- udfordrer aktivt forældede antagelser, vaner og ”sådan plejer vi at gøre”-logikker
- styrker organisationens innovationskraft.
Kursets indhold og forløb
I dag er idéudvikling og kreativ tænkning en nødvendighed, hvis organisationer ønsker at udfordre og erstatte forældede idéer. For nogle handler det om at skabe konkurrencefordele, mere effektive arbejdsprocesser, et bedre arbejdsmiljø, bedre service og produkter eller skabe større værdi. Kreativitet er blevet en guldstandard, når det gælder om at få bedre løsninger og højere kvalitet ind i arbejdet.
Tænk på dit kreative potentiale som et sæt færdigheder kombineret med kreativt selvværd. Vi er vant til at betragte andre færdigheder som noget, vi skal træne. Det er fx bredt accepteret, at det ikke er nok at læse en bog om matematik for at blive god til at regne. Vi er nødt til at øve tabeller og algoritmer for at blive dygtige.
På samme måde kræver idéudvikling og kreativitet træning i nysgerrighed, perspektivskift, forestillingsevne, originalitet og evnen til at bygge videre på andres idéer.
Kurset giver dig de nødvendige indsigter, redskaber og metoder til at udvikle et mere kreativt mindset, både for dig selv og for dit team. Du lærer, hvordan du løbende kan videreudvikle dine kreative færdigheder, styrke dit kreative selvværd og udvikle en mere nysgerrig og idérig teamkultur.
24. november 2026, 9.00-16.00
25. november 2026, 9.00-16.00

Christian Byrge
Ph.d. og professor på Vilnius University Business School
Kursets form
Kurset er forskningsbaseret og kombinerer oplæg og workshop-aktiviteter med en bred vifte af sjove og engagerende træningsøvelser, der udvikler din idéudvikling, dine kreative færdigheder og dit kreative selvværd.
Undervejs får du forståelse, effektive værktøjer og metoder og træning i at udvikle et mere kreativt mindset.
Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.
Bonus: 1,5 times læringsworkshop
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserHvornår foregår det?
Hvor foregår det?
Pilestræde 61, 1. sal
1112 København
Hvad koster det at deltage?
11.000 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
12.500 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Kan kurset blive holdt hos os?
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
Hvordan betaler jeg?
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?