Kursus

Chefkonsulentuddannelsen

Som chefkonsulent og nøgleaktør opnår du en stærk organisatorisk og strategisk indsigt og styrker din personlige gennemslagskraft. ’Chefkonsulentuddannelsen’ er på masterniveau.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
58.500 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

14 dage

Alle dage 9.00-16.00

Er uddannelsen for dig?

’Chefkonsulentuddannelsen’ er for fagligt stærke medarbejdere, som har en nøgleplacering i en offentlig organisation eller en privat virksomhed.

Du sidder ofte for bordenden i projekter eller processer, eller måske drømmer du om at gøre det. Du kan også have en uformel ledelsesrolle, fx som faglig leder uden personaleansvar.

Du skal ikke have titel af chefkonsulent for at deltage.

For at blive optaget på Chefkonsulentuddannelsen skal du som minimum have en relevant uddannelse på bachelorniveau eller lignende. Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring.

Det får du

  • organisatorisk tæft, så du kan navigere i komplekse organisatoriske kontekster
  • større bevidsthed om din rolle som uformel nøgleaktør
  • indsigt og værktøjer, som øger dit procesblik, din handlekraft og din personlige gennemslagskraft
  • træning i at facilitere relationelle processer i mindre og større grupper
  • viden til at skabe læring, udvikling og fornyelse i organisatoriske sammenhænge
  • overblik over typer af strategi og strategiprocesser
  • handlekraft til at omsætte strategi til handling
  • en værktøjskasse og træning i strategisk kommunikation og retoriske virkemidler
  • indsigt og træning, som øger din personlige gennemslagskraft
  • et løft i kvaliteten af dine faglige og procesorienterede bidrag som handlekraftig medspiller.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • forstår sin organisation og har en højere grad af organisatorisk tæft
  • har overblik og er bevidst om og føler sig sikker i sin rolle som nøglemedarbejder
  • har solid indsigt i forandringsprocessers betydning og kan lede dem
  • forstår at involvere og facilitere i et effektiv samspil mellem mennesker
  • har både teoretisk indsigt og praktisk træning i at omsætte strategi til operationelle handlinger
  • kommunikerer klart og sikkert
  • er handlekraftig i sin rolle og opgaveløsning og holder målet for øje.

Uddannelsens indhold og forløb

På ’Chefkonsulentuddannelsen’ styrker du din gennemslagskraft og din evne til at skabe værdi i rollen som uformel nøgleaktør. Du får en solid organisatorisk og strategisk indsigt og en dybere forståelse af din rolle og dine handlemuligheder som chefkonsulent, og du får en værktøjskasse og træning, der forstærker din strategiske kommunikation og din personlige gennemslagskraft.

Temaer for uddannelsen:

  • Forandringsledelse
  • Facilitering
  • Strategisk ledelse
  • Personlig udvikling og samarbejde
  • Strategisk kommunikation
  • Personlig gennemslagskraft.
  • Undervisningsdage: 14 dage.
  • ECTS-point: 15 ECTS-point.
  • Eksamen er en skriftlig porteføljeeksamen med mundtlig præsentation gennem CBS.

’Chefkonsulentuddannelsen’ er på masterniveau, og vi udbyder uddannelsen i samarbejde med CBS.

  • 5 dage + 2 individuelle timer

  • 4 dage

  • 5 dage + eksamen

Hvem møder du?

Sverri Hammer

Underviser, Partner i Mobilize, cand.scient.pol.

Lisbeth Holdt Jørgensen

Underviser, Skuespiller og cand.mag. i audiologopædi og retorik, Voice Incorporated

Niels Thyge Thygesen

Underviser, Lektor i offentlig ledelse, ph.d., CBS

Tine Hessner

Underviser, Facilitator og ekstern lektor, CBS

Uddannelsens form

En særlig styrke ved ’Chefkonsulentuddannelsen’ er, at ny forskningsbaseret teori bliver knyttet sammen med øvelser i at praktisere uformelt lederskab, at agere i egen organisation og at eksperimentere med egen rolle og nye metoder og tilgange. Med andre ord får du som deltager erfaring med at anvende dine nye kompetencer i praksis, allerede mens du går på uddannelsen.

Undervisningen er bygget op af en række elementer, der udspringer fra aktionslæringens tre læringsrum: 

  • Auditorium – undervisning i plenum: Du får gennemgang af teoretiske tilgange og koncepter.
  • Laboratorium – øvelser og refleksioner: Du forankrer din læring via øvelser i grupper og sætter den i relation til din egen og andres praksis.
  • Praktikum: Du eksperimenterer med det lærte i din egen organisation og reflekterer over teorien i praksis.

Du bliver fra starten en del af en læringsgruppe, som danner ramme om et fortroligt refleksionsrum, hvor du og gruppen i fællesskab deler udfordringer og erfaringer.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på uddannelsen med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før uddannelsen. 

Uddannelsens læringsmål

Du vil gennem uddannelsen opnå og blive bedømt på følgende:

  1. Forståelseskraft: din forståelse af de teorier, redskaber og metoder, som uddannelsen præsenterer, og især de centrale begreber.
  2. Transformationskraft/udførelseskraft: dine evner til at omsætte forståelsen af teorier, redskaber og metoder til konkret analyse (iagttagelseskraft) og forslag til handling (handlekraft). Du demonstrerer løbende færdigheder, som du tilegner dig via uddannelsen.
  3. Refleksionskraft: dine evner til at skifte og vælge mellem teoretiske perspektiver, redskaber, metoder og dine færdigheder og din evne til at reflektere over, hvordan et tilvalg samtidig er et fravalg.

Eksamensform

’Chefkonsulentuddannelsen’ afsluttes med en eksamen i et samlet eksamensmodul. Modulet hedder ’Forandringsledelse, Strategisk kommunikation og Personlig gennemslagskraft’ og tæller 15 ECTS-point.

Eksamen udgør en mundtlig eksamen med udgangspunkt i en skriftlig opgave på 12-15 sider. Eksamen varetages af CBS. Der gives en samlet karakter og bedømmelsen er således en helhedsbedømmelse af den mundtlige og skriftlige præstation. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalen med intern censur.

Uddannelsen giver dig mulighed for at søge merit, som du kan bruge på andre masteruddannelser.

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?

Modul 1:

18. marts 2025

19. marts 2025

9. april 2025

22. maj 2025

23. maj 2025


Modul 2:

27. august 2025

28. august 2025

25. september 2025

22. oktober 2025


Modul 3:

24. november 2025

11. december 2025

14. januar 2026

24. februar 2026

18. marts 2026


Alle dage 9.00-16.00

Hvor foregår det?
IDA Conference
Kalvebod Brygge 31
1560 København V
Denmark
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
58.500 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
65.500 kr. ekskl. moms


Prisen er inkl. eksamen og forplejning, men ekskl. bøger (ca. 4.500 kr.).
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
11. marts 2025, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Christina Thomsen
cth@djoef.dk
33959834
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?