Kursus

Barnets Lov

Få overblik over ændringerne i Barnets Lov og et brushup på retsgrundlaget for administrationen af børne- og ungeområdet.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
5.500 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

1 dag

9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du arbejder med det socialretlige område som jurist, socialfaglig leder, sagsbehandler, rådgiver eller advokat.

Det får du

  • overblik over ændringerne i Barnets Lov
  • indsigt i lovens begreber, tankegange og processer for udsatte børn og unge
  • kendskab til særlige krav til sagsbehandlingen i tillæg til almindelige forvaltningsretlige regler
  • grundigt kendskab til børns særlige rettigheder i sociale sager
  • indblik i væsentlig praksis på området, bl.a. fra menneskeretten
  • § viden om centrale bestemmelser i FN’s Børnekonvention og deres betydning for lovens fortolkning
  • mulighed for at stille spørgsmål og drøfte aktuelle problemstillinger på børneområdet med eksperter og ligesindede.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • navigerer sikkert og kan behandle sager ud fra nye krav og retningslinjer i Barnets Lov
  • kan bidrage til at styrke kvaliteten og retssikkerheden i sagsbehandlingen
  • kan rådgive om centrale aspekter i Barnets Lov og bidrage til bedre beslutningsgrundlag. 

Kursets indhold og forløb

I den nye Barnets Lov er der fokus på bedre og tidligere indsats for udsatte børn, færre skift og mere stabilitet. Børn er tildelt flere selvstændige rettigheder og i en tidligere alder. Det er sigtet med loven, at der skal være bedre kvalitet i sagerne og en styrket retssikkerhed. Loven trådte i kraft 1. januar 2024, men der er siden foretaget flere lovændringer og udarbejdet en del præciseringer og vejledninger.

På kurset kommer du omkring de væsentligste dele af den nye lov og relevante justeringer og retningslinjer. Kurset giver dig et godt fundament til dit arbejde med den nye lovgivning, og du bliver klædt på med både de nye retlige problemstillinger og et brushup på de væsentligste dele af retsgrundlaget for administrationen af børne- og ungeområdet.

  • 26. marts 2025, 9.00-16.00

Hvem møder du?

Trine Schultz

Underviser, Professor (mso) i socialret, Aalborg Universitet

Anne Mørk

Underviser, Lektor i socialret, Aalborg Universitet

Kursets form

Undervisningen om Barnets Lov består af oplæg og konkrete cases og/eller problemstillinger. Undervisningen vil være dialogbaseret og giver dig rig mulighed for at stille spørgsmål og drøfte problemstillinger med underviserne og de øvrige deltagere undervejs.  

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset. 

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?