Velkommen til vores nye website! Nogle steder vil du stadig se vores gamle site - lidt endnu.
Kursus

Konstruktiv feedback

Lær enkle metoder til at bruge feedback aktivt i din hverdag.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
6.000 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

1 dag

9.00-16.00

Er kurset for dig?

Deltag, hvis du vil lære at give og modtage effektfuld og konstruktiv feedback – hver gang.

Kurset er både for medarbejdere og ledere.

Det får du

  • introduktion til en metode, der sikrer konstruktiv feedback
  • indblik i positiv psykologi og forudsætninger for en sund feedbackkultur i organisationen praktisk træning i at give den rette feedback i forhold til situation, kontekst og modtager
  • redskaber og tips til at gøre din feedback mere virkningsfuld
  • sparring på din feedbackstil og dine styrker og svagheder
  • indblik i mindset, der kendetegner gode feedbackgivere og -modtagere.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • bidrager til en positiv og produktiv feedbackkultur
  • fremmer udvikling og motivation med præcis og relevant feedback
  • styrker og forbedre samarbejdet med en konstruktiv dialog
  • forstår vigtigheden af timing og kontekst i feedbackprocessen
  • kan håndtere menneskers forskellige reaktioner i feedbacksituationer.

Kursets indhold og forløb

På kurset træner du at give knivskarp, konstruktiv og virkningsfuld feedback. Du øver dig og eksperimenterer med feedback på en engagerende og relevant måde i en træningskulisse med høj grad af sparring, vejledning og supervision.

Konstruktiv feedback mellem kolleger og mellem leder og medarbejdere er en kommunikationsform, der kan skabe refleksion, udvikling og en god samarbejdskultur. Med andre ord er en sund feedbackkultur afgørende for trivsel og en balanceret performancekultur.

Få metoder til og træning i at give konstruktiv feedback – hver gang

Kurset giver dig en række effektive redskaber til at gøre dine tilbagemeldinger motiverende i de mange forskellige situationer, du står i til hverdag – både over for din chef, dine kolleger eller dine medarbejdere.

Dagen giver dig træning i:

  • hvad du kan og skal bruge feedback til
  • hvilke faktorer du skal tage højde for i konstruktiv feedback
  • hvilke feedbacktyper der er, og hvordan de folder sig ud i praksis
  • hvorfor det er vigtigt, at du laver en god indledning
  • hvorfor tid og sted er væsentlige faktorer, når du skal give feedback
  • hvordan du tager højde for forskellige temperamenter og personlighedstyper
  • hvad forskellen er på mundtlig og skriftlig feedback
  • hvornår du skal skille dialog og feedback to ting ad 
  • hvordan feedback fungerer opad, nedad og henad i organisationen
  • hvad årsagerne er til, at du ikke får givet feedback.

Hvorfor lære konstruktiv feedback?

Konstruktiv feedback mellem kolleger og mellem leder og medarbejdere er en kommunikationsform, der kan være med til at skabe refleksion, udvikling og en god samarbejdskultur.

Med andre ord er en sund feedbackkultur afgørende for trivsel og en sund performancekultur.

Hvem møder du?

Peter Hjermind

Underviser, MA i strategisk og finansiel styring , Senior consultant, Sales Force 1

Kursets form

I løbet af den intensive kursusdag fra 9.00-16.00 bliver du klædt på til at bruge dine nye, tillærte feedbackfærdigheder i din egen organisation. Der er lagt vægt på, at du bliver fortrolig med modellen og de vigtigste virkemidler for at kunne give konstruktiv feedback.

Efter kurset får du en times sparring med underviseren og opfølgningsøvelser på Djøfs digitale læringsportal.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.

Det siger tidligere deltagere

Kurset i konstruktiv feedback er yderst anvendelsesorienteret og underviseren formidler nærværende og relevant i forhold til deltagernes faglighed.

Pernille Bonde, Fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen, København

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?